... Det er beskrivelsen af mit humør, de seneste (mange) dage. Jeg har været ret panikken, og det har gjort at jeg har syndet en del. UPS! Super fedt, når man lige har offentliggjort sin vægt.
Mit nye arbejde består jo i at være vikar, og tage ud og arbejde, en masse forskellige steder i kommunen, når der er vagter. (LÆS: NÅR der altså er nogle vagter at få!) De sidste MANGE dage, har jeg været tilmeldt, så de har bare kunne ringe, hvis det brændte på. - Men det har det ikke gjort... Det har ikke brændt på, KUN for mig. For jeg er ikke blevet kontaktet ang. vagter, fordi der ikke har været meget at give af. ØV! Min gode veninde fortalte for noget tid siden om noget vikar-stop, men jeg troede altså ikke helt på det, det må jeg indrømme. Men det får jeg at føle nu. Lige nu er der nemlig en dum stime, hvor der ikke rigtigt bliver brugt vikarer udefra. PANIK! - i mit lille hoved. Det fik mig til, igår morges at ringe rundt til størstedelen af alle plejecentrene her omkring centrum, og høre om de da ikke havde brug for en fast afløser - uddannet endda. Men ak nej. Svaret fra dem alle var; "Vi har hvad vi skal bruge til denne feriesæson" - der var dog et sted, hvor hun forklarede, at de brugte studerende fremfor uddannede folk, til afløsning, for det var jo billigst. Og det kan jeg jo kun give hende ret i. Jeg er en dyr dame, når det kommer dertil. Et par steder, blev jeg dog opfordret til at sende en uopfordret ansøgning, så det gør jeg.
Efter alle mine nej-opkald, gik jeg i panik, muligvis et angstanfald, hvad ved jeg, jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg tudbrølede, rystede og var bare bange for at hele verden ramlede sammen om ørerne på mig. Turde ikke gøre andet end at sidde i sengen og glo ud i luften.
Kommende husbond kom hjem og holdt om mig, og så tudede jeg igen. Men efter den tudetur, fik jeg nyt mod. Vi tog os en lang snak - JEG var pessimisten, Kommende husbond var rolig og positiv, som han altid er. Vi blev enige om at nu søger jeg altså bare ALT hvad der er at søge, om det så er inden for mit fag eller ikke. Så nu, de damer, nu har jeg fået sendt ansøgninger ud, både til rengøringsfirmaer, pizzaria og Frellsen Chokolade. INGEN af de steder har jeg nogen form for erfaring med. Jo, med at spise fastfood og chokolade, men det er nok ikke lige det jobbet går ud på. Derudover har jeg søgt en afløser stilling på min gamle elevplads i Svendborg, og jeg skal også have sendt et par uopfordret ansøgninger til nogle andre steder i Svendborg, det er en lidt lang rejse, ja, men det er nødvendigt.
Når alt det negative så er sagt, så blev jeg ringet op kl. tidligt om jeg var interesseret i, hold nu fast, hele 2 nattevagter, i dag og imorgen. Så ser man lige mig sprænge op af sengen, og nærmest råbe - JA TAK! af ren og skær glæde for, at der rent faktisk er arbejde.
Men i kan jo godt se, det er bestemt ikke holdbart i længden, ikke så holdbart som jeg havde håbet på, i hvert fald. derfor søger jeg stadig på livet løs, efter noget der er lidt mere fast.
NU vil jeg gå ind og bruge al min energi på at danse lidt ZUMBA. Så er jeg forhåbentligt rigtig træt, til min "middagslur" inden arbejdet kalder i nat.
Mit nye arbejde består jo i at være vikar, og tage ud og arbejde, en masse forskellige steder i kommunen, når der er vagter. (LÆS: NÅR der altså er nogle vagter at få!) De sidste MANGE dage, har jeg været tilmeldt, så de har bare kunne ringe, hvis det brændte på. - Men det har det ikke gjort... Det har ikke brændt på, KUN for mig. For jeg er ikke blevet kontaktet ang. vagter, fordi der ikke har været meget at give af. ØV! Min gode veninde fortalte for noget tid siden om noget vikar-stop, men jeg troede altså ikke helt på det, det må jeg indrømme. Men det får jeg at føle nu. Lige nu er der nemlig en dum stime, hvor der ikke rigtigt bliver brugt vikarer udefra. PANIK! - i mit lille hoved. Det fik mig til, igår morges at ringe rundt til størstedelen af alle plejecentrene her omkring centrum, og høre om de da ikke havde brug for en fast afløser - uddannet endda. Men ak nej. Svaret fra dem alle var; "Vi har hvad vi skal bruge til denne feriesæson" - der var dog et sted, hvor hun forklarede, at de brugte studerende fremfor uddannede folk, til afløsning, for det var jo billigst. Og det kan jeg jo kun give hende ret i. Jeg er en dyr dame, når det kommer dertil. Et par steder, blev jeg dog opfordret til at sende en uopfordret ansøgning, så det gør jeg.
Efter alle mine nej-opkald, gik jeg i panik, muligvis et angstanfald, hvad ved jeg, jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg tudbrølede, rystede og var bare bange for at hele verden ramlede sammen om ørerne på mig. Turde ikke gøre andet end at sidde i sengen og glo ud i luften.
Kommende husbond kom hjem og holdt om mig, og så tudede jeg igen. Men efter den tudetur, fik jeg nyt mod. Vi tog os en lang snak - JEG var pessimisten, Kommende husbond var rolig og positiv, som han altid er. Vi blev enige om at nu søger jeg altså bare ALT hvad der er at søge, om det så er inden for mit fag eller ikke. Så nu, de damer, nu har jeg fået sendt ansøgninger ud, både til rengøringsfirmaer, pizzaria og Frellsen Chokolade. INGEN af de steder har jeg nogen form for erfaring med. Jo, med at spise fastfood og chokolade, men det er nok ikke lige det jobbet går ud på. Derudover har jeg søgt en afløser stilling på min gamle elevplads i Svendborg, og jeg skal også have sendt et par uopfordret ansøgninger til nogle andre steder i Svendborg, det er en lidt lang rejse, ja, men det er nødvendigt.
Når alt det negative så er sagt, så blev jeg ringet op kl. tidligt om jeg var interesseret i, hold nu fast, hele 2 nattevagter, i dag og imorgen. Så ser man lige mig sprænge op af sengen, og nærmest råbe - JA TAK! af ren og skær glæde for, at der rent faktisk er arbejde.
Men i kan jo godt se, det er bestemt ikke holdbart i længden, ikke så holdbart som jeg havde håbet på, i hvert fald. derfor søger jeg stadig på livet løs, efter noget der er lidt mere fast.
NU vil jeg gå ind og bruge al min energi på at danse lidt ZUMBA. Så er jeg forhåbentligt rigtig træt, til min "middagslur" inden arbejdet kalder i nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar