Nu er det faktisk lige om lidt.

Efter, hvad der efterhånden har føltes som ÅR herhjemme, så starter jeg snart på arbejdsmarkedet igen. Mere præcist, her først i maj. Jeg er blevet vikar hos et vikarbureau, som jeg regner med at skulle arbejde fuldtid hos. Jeg sagde jo min stilling som fast aftenvagt op, da det bare ikke var mig at være fast. Det at være fast i ét hus, har muligvis også, i underbevidstheden, været det der har været skyld i min anden depression, i efteråret. Jeg har brug for noget udfordring i mit job, og det har jeg nu fundet, i form af at skulle være vikar i hele kommunen. Jeg kommer ikke til at ane, hvad vagten har at byde på, eller hvor jeg skal være, for den sags skyld, og det synes jeg er ret så spændende.
Dette er faktisk min sidste friuge, i meget lang tid. Det er da lidt mærkeligt, når man har gået hjemme så længe som jeg har, men jeg glæder mig altså også til at komme i gang igen.
Det er tid til at starte på et nyt kapitel, i bogen om mit liv.