Kan du sige stoneface?

**Sjavle sjavle sjavle** Jeg må indrømme det er liiiidt svært at holde på mundvandet. Er netop hjemvendt fra mit tandlægebesøg. Puuuuh, sikke en omgang. Men overhovedet IKKE skræmmende! Jeg tog det i stiv arm, og havde min musik i ørerne og lukkede øjne, og så gik det ellers bare derudaf. Jeg lå jo selvfølgelig total anspændt, hele tiden, TÆNK nu hvis Fru Tandlæge borede lige igennem det hele. Men det gjorde hun slet ikke. Jeg er sikker på at jeg har fået en af de bedste tandlæger der findes! Sød, venlig, rolig og blid. Jeg tror det langsomt er gået op for mig, at det mest skræmmende ved et tandlægebesøg, faktisk er lydene fra bor, sug osv. De er jo FORFÆRDELIGE! Efter en omgang på 1½ time, blev jeg sat op i stolen igen og nåede faktisk at tænke tanken: "Tss tss, HVAD i alverden har jeg været så bange for, en rodbehandling er jo INGEN ting! ... Kære læsere... Jeg blev hurtigt klogere. Jeg havde slet ikke fået rodbehandlingen endnu... ØV! Tiden var blevet brugt på at få den gamle plump ud, OG på at genopbygge tanden igen FØR hun overhovedet kunne tænke på rodbehandlingen. Det viste sig desværre at der ikke var særlig meget tand tilbage, da plumpen var fjernet. Så hun var nødt til at genopbygge tanden af 3 gange. Da det endelig lykkedes, fik jeg noget bakteriedræbene et eller andet ned i tanden, og har nu fået det hele lukket til med en midlertidig plastikplump. Denne holder en uges tid, og så skal jeg igen finde vejen ind til Fru Tandlæge, for SÅ skulle jeg gerne få den længe ventede rodbehandling. Nu er forarbejdet i hvert fald gjort. Jeg overlevede at blive boret, suget og hvad der ellers hører sig til, ved sådan et besøg. Og må indrømme at det ikke var slemt. Bedøvelsen hjalp nu også en del. Jeg holder på, at så længe jeg kan få lov at have min musik med mig, og få lov at lukke øjnene imens, så skal jeg nok klare den rodbehandling også.
Nu skal jeg så bare lige overleve de timer det tager, før bedøvelsen har fortaget sig... DET er en følelse jeg ikke kan lide. Jeg har overhovedet ingen kontrol over min venstre side af ansigtet. Det summer helt op til under øjet, tungen er helt uduelig og det føltes bare som om at det halve af ansigtet bare... hænger. Og jeg kan ikke drikke uden at spilde... Tør slet ikke prøve at spise noget, før bedøvelsen er væk. Mindes en oplevelse som barn, hvor jeg havde været ved tandlæge og var også blevet bedøvet. Efterfølgende syntes jeg det var SÅ sjovt, at man kunne bide sig selv i tungen og i kæben UDEN at det gjorde ondt. Men jeg mindes desværre også tiden efter at bedøvelsen var holdt op med at virke...!!! AV, siger jeg bare. DERFOR har jeg besluttet ikke at spise noget, at tale MINDST muligt og generelt bare slappe af i denne 'bedøvede tid'. Så burde jeg være sikker på ikke at komme til at bide mig selv og få smerter bagefter.
Eller... Smerter slipper jeg nok ikke for. Inden jeg gik ud af døren sagde Fru Tandlæge nemlig at det jo altså godt kunne komme til at gøre ondt i op til 24 timer efter, så det var nok en god ide at have lidt smertestillende ved min side. Javel! Har nu linet op med dynen i sofaen, vand, smertestillende, fjernbetjeningen, bærbar og bogen SUBMARINO. (Fantastisk bog)
!!! SMERTER KOM AN !!!
Kommende husbond er heldigvis hjemme idag, så er han her til at have ondt af mig. Og inden længe kommer Veninde med lånehunden Chili, som vi får fornøjelsen af at passe indtil imorgen aften.

Var forresten liiige inde i boghandelen på vej hjem og se hvad indbydelser + en gæstebog vil koste til den tid. Må indrømme jeg er lidt nærig når det kommer til indbydelserne, de er sjældent særlig festlige - og så vil jeg faktisk hellere lave dem selv! Og det kan man jo da godt gøre i god tid.. ikke? (Der er ALT for lang tid til sommer NÆSTE år!)