04 marts 2010

08.45

Kl. er nu 8.45 - og jeg har formået ufattelig mange ting, i forhold til hvad jeg plejer. Jeg plejer nemlig at sove hele morgenen væk! - Men ikke idag. Jeg vågnede før uret, kl. 6.10 for at være helt præcis. - Gu fanden om jeg havde tænkt mig at stå op på det tidspunkt. 20 min. senere, kan jeg alligevel ikke holde ud at ligge mere, så jeg står op og går i bad. Et deeejligt langt forfriskende bad, med alt hvad dertil hører. Har virkelig "nurset" om mig selv til morgen. - Og det ser ud til at have virket. Status på sygdom indtil nu, er KUN snot. Det er liiige til at leve med - så længe det bliver siddende oppe i næsen. Da jeg var kommet i tøjet, og kæreste var stået op, blev han kørt i skole. Jeg skal nemlig bruge bilen idag. Tænk sig, på den korte distance, kørte jeg forkert. Glemte helt enkelt at dreje til venstre. Nåh, men hey, det er hvad der kan ske. Så fik jeg kørt lidt ekstra bil. Jeg er positiv idag. Jeg er stort set rask, og livet er godt! Da jeg kom hjem, blev jeg mødt af Chili i døren. Hun fik straks selen på, og så gik vi en skøn tur i solstrålerne - men knap så lang som igår. Chili fløj nærmest rundt i den smule sne der er kommet i nat. Tumlede rundt. Skøre, men dejlige hund. Nu ligger hun i sengen, i vores dyner. De er vidst stadig varme. Jeg vil tage mig noget mad, lukke dyrene ud - og vente på at kl. bliver omkring 11. Så kommer min kære lillebror nemlig - og vi skal i IKEA! Jeg har en liste så lang... Det bliver spændende at se, hvor meget mere, jeg kommer hjem med. For det kan vidst ikke undgås. Senere står den på mad, hos mine forældre i Svendborg. Har nemlig lovet at køre bror hjem, og så kan vi lige så godt give "de gamle" et visit :) Glæder mig!

En sidste bøn; Kære sygdom, vær sød ikke at komme igen, lige som jeg tror jeg er rask.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar