27 februar 2010

Me, Myself and I

Jeg er blevet "tagget" i denne her, A-B-C-leg, der florerer her i blogland. Tagget kom fra Frk. Høiriis, som du kan følge her.

Jeg synes faktisk det er en ekstrem svær opgave, nævn lige mindst 29 ting der beskriver dig som person. Ja, tak! Eeeehhmm....

A - ALLERGISK overfor rå æbler, gulerødder, pærer, nødder - tilberedt kan jeg dog spise det hele. Det mangler også bare.
B - BRUNETTE, først og fremmest! Dernæst utrolig BARNLIG, og så er jeg nok også noget af et BROKKEHOVED. (ifølge kæresten)
C - at CYKLE er noget jeg elsker! -Grænsen for hvor langt jeg er villig til at cykle, den ligger langt væk.
D - Jeg elsker DYR! - Stort set alle slags. Må indrømme jeg endnu ikke er helt vild med kryb.
E - ENERGISK, oftest... Somme tider har jeg ingen energi, men sådan har vi det vel alle indimellem.
F - FARVERIG, både af sind og efterhånden også som person. (Hentyder til de farverige accesories, jeg har købt på det seneste.)
G - GIRLY GIRL - kjoler, fine sko, neglelak, en masse accesories - og en anelse make-up. Det er nogle af de ting der kendetegner mig. DOG kan jeg også ses i natbukser og røde gummistøvler oppe i fakta.
H - HANSEN er efternavnet, kedeligt og typisk dansk. Mon jeg en dag kommer til at hedde Neumann Bonde Larsen? Who knows ;)
I - ILDERE, dem har vi 4 af herhjemme. De er vores børn. Har man en ilder, så er man garanteret et godt grin, hver dag.
J - JONAS, mit et og alt. Efterskolekærester i snart 88 måneder. Hvem tager lige på efterskole som 15-årig og regner med at finde Mr. Right? - Ja, jeg gjorde bestemt ikke. Men det skete, og jeg er lykkelig.
K - KÆRLIGHED er en af standpunkterne i mit liv. Jeg elsker at elske Jonas, og elsker at blive elsket. (kan man mon sige sådan)
L - LUCIABRUD, var jeg i 4. klasse - da jeg dengang var en af de højeste i klassen. Må have "sat r**" lige efter optoget, eftersom jeg er en af de laveste i min omgangskreds nu.
M - Min MOBIL. En hvid iPhone, som jeg blev den lykkelige ejer af i september, sidste år. Nu skal jeg ikke have ny MOBIL igen, før den kan gøre rent, tage opvasken og vaske tøj.
N - NIPS! NIPS! NIPS! - Det bringer altså hygge med sig. Og historier. Jeg elsker NIPS, men i en moderat mængde. Det skal passe ind.
O - OVERTRÆT er noget jeg oftest bliver. Til stor irritation for Hr. Larsen herhjemme, så bliver jeg nemlig meget lalleglad og kan grine i timevis, af ingenting, vel at mærke.
P - POSITIV, er hvad jeg skal huske at være lidt oftere. Det er af en eller anden grund, altid nemmere at brokke sig, eller at være utilfreds, i stedet for bare at tage tingene med et smil.
Q - QUIZ-PROGRAMMER er noget jeg ELSKER, også selvom jeg ikke altid kan svarene. PYT!
R - ROLIG af sind. Samtidig med at være farverig, barnlig og energisk.
S - SØDE SAGER er min last. Punktum færdig slut.
T - Jeg er halv TAMILER, en dansk mor og en far fra Sri Lanka.
U - På længere sigt, kunne jeg godt tænke mig at UDDANNE mig veterinærsygeplejerske.
V - VENNER og VENINDER er noget jeg ikke kunne leve uden.
W - WORLD WIDE WEB, må ærligt indrømme at jeg ikke kunne leve uden.
X - X-ORD synes jeg er underholdende, dog kan jeg bedst lide børneudgaverne, så er jeg nemlig sikker på de bliver løst.
Y - YMER med müsli eller YMERDRYS, går altid rent hjem som morgenmad hos mig.
Z - ZOO, LOVE IT! Der kan jeg bruge mange timer, og er heldigvis så priviligeret at bo rigtig tæt på Odense ZOO.
Æ - ÆSLER har jeg altid været meget facineret af. Om det er udseendet, deres grin, deres måde at være på... Aner det ikke. Er bare facineret af det dyr.
Ø - ØVER sig på at blive voksen. Synes ikke altid lige godt om det ansvar der hører sig til det at være voksen, med regninger osv.
Å - ÅNDER og alt det der "ÅNDELIGHED" er ikke noget jeg tror på. Vil faktisk gå så langt at sige at det er lidt "fup og fidus"-agtigt. Men det er nok kun til den dag, jeg selv kommer til at opleve noget "ÅNDELIGT".

Guuud, var det dét! Det tog altså også lige et par timer! Nu må jeg hellere gå en tur med Chili, er helt firkantet i hovedet af at sidde foran skærmen og tænke over ... MIG SELV!

Jamen jeg smider jo hellere end gerne legen her videre. Og jeg "tagger" hermed :
STRIKKEKATTEN og PYNTEMYNTHE & MOR - Jeg håber i vil lege med.

1 kommentar:

  1. Ej, jeg vidste ikke at du havde været luciabrud? Hvor smukt:)
    Jeg tager gladeligt imod udfordringen, men skal nok lige tænke den igennem i weekenden!
    Knus

    SvarSlet