13 februar 2010

Aaaahhhhh....

Godt plantet i sofaen, med K9 Cops på Animal Planet og Aslan ved min side - er jeg lige hjemvendt efter en spontan tur i Føtex. Jeg trodsede simpelthen snevejret - som i hvert fald ikke skal bestemme om jeg skal blive inden døre og cyklede op for at handle lidt. Der var faktisk ikke så mange mennesker deroppe på det tidspunkt, så jeg fik tid (og plads) til at kigge på alle de rodebunker der er, med billige sager. Selvom det var et 'farligt move', eftersom jeg absolut ingen penge har til andet end mad, resten af måneden, så gjorde jeg det alligevel. Og fandt et par småting, som var så billige at det ikke kunne betale sig (ha ha) at lade være.
Jeg vil lige sige at lykken er at have små hænder! Især når der er børnehandsker til 6,- pr. par! Fik to par lilla vanter med hjem, til den nette sum af 12,- HERREGUD! Så holder de, den tid de holder, og så er det, det. 2 små 'kogebøger' blev det også til, den ene med fisk og skaldyr (Vi skal simpelthen til at lære at spise fisk herhjemme) - og den anden... ja, den hedder chokolade. Jeg kunne ikke lade være. 10,- pr. bog. - Lige til at overkomme skulle jeg mene. Derudover var der en mio. andre ting, jeg godt gad at have med i min kurv, men jeg overbevidste mig selv om, at det nu altså var vigtigere med mad på bordet, resten af måneden, end de ting jeg fandt.
Bl.a. var der en (børne-)boghylde/reol til 100,- farverige plastikbøtter til 30,- for 3-5 stks. En SUPER fed og farverig taske til 600,- (lige dyrt nok, i hvert fald i denne omgang, men fed, det var den) - og som sagt, en masse andre fede ting. Ja, jeg syntes altså man kan være ret så heldig at finde gode ting i Føtex. Både til sig selv og til boligen.
Nu står den på total afslapning. Her er rent og ryddet, og jeg kan med god samvittighed, flade ud på sofaen resten af dagen.

1 kommentar: