23 januar 2010

Som sendt fra . . . Fakta?

Ja, det er jo ikke nogen hemmelighed at vi herhjemme har prioriteret temmelig forkert i januar, når det kommer til økonomien. Udsalg, pc-spil, weekend-ture har været højere på listen end mad og det faktum at vi helst skulle overleve hele måneden. Ej, det passer nu ikke helt. Vi havde lagt en plan, og vi skulle nok overleve, men ikke på den fede måde. Vores overlevelse-plan skulle bestå af rugbrødsmadder og pasta med pesto eller ketchup. Hvilket også er UDEMÆRKET mad, måske bare ikke lige 4 dage i træk, morgen, middag og aften. ;)
Her til aften spurgte min bonus-svigermor, om vi ikke snart kom ud og spiste hos dem igen, hvortil mit svar lød på, at vi da kom torsdag! - For vi havde ikke flere penge. Sagt med et blink i øjet. Det var det.
Senere skrev jeg en besked om det var en aftale at vi kom torsdag, hvilket det var, og hun spurgte så om vi havde mad til de andre dage. Jonas (min kæreste) udbrød hurtigt "NEJ!" - Så jeg skrev at det mente Jonas ikke, men at jeg skulle på arbejde de andre dage, så der kunne jeg da få noget mad. (Betaler sådan set også for at spise med.)
Tilbagesvaret lød på at, så måtte han sulte de andre dage og at vi sås torsdag. Og så var den samtale slut. Nu her for en lille times tid siden, ringede det så på døren. Og hvem kom ind? Det gjorde bonus-svigermor da - med 2 fyldte poser med varer i hænderne! Så havde hun lige været oppe at handle ind til os. UDEN at vi vidste noget om det. Altså altså! Er helt oppe at køre, er bare SÅ glad! Der er både til varm mad, frugt, det usunde og en masse andet.

Så en STOR TAK skal der lyde til svigerfar og bonus-svigermor for "nødhjælpespakken" til os fattige unge mennesker. I er som sendt fra Fakta :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar