29 juli 2014

1 år

Fredag d. 11. juli havde Marie Sofie fødselsdag. Dagen blev fejret stille og roligt, bare os tre. Larsen og jeg lagde ud med at vække pigebarnet med fødselsdagssang - ja, det hører sig altså, efter min mening, til når man er blevet forældre, så der måtte Larsen bare sluge sin stolthed. Hun var ikke meget for at skulle op, men med et flag i hånden og udsigt til farvestrålende gaver, så gik det. Der blev pakket gaver op - af os fik hun et fødselsdagstog og en dukke Eva - spist morgenmad og taget månedsbillede. Derefter gik turen ud for at bytte et par sko, som hun havde fået af farfar og hans kone aftenen før. De var desværre for små. Der var ikke flere større størrelser, så vi endte ud med at vælge en helt anden farve, i en passende størrelse. Men hvor var hun også bare fin - hendes første sko, rigtig pigefarvede. Efter ombytningen, handlede vi lidt forskelligt ind, pakkede bilen og satte kurs mod stranden. Der hyggede vi med friske jordbær, ærter og boller. En tur i det store hav blev det også til, men det var ikke nogen succes for pigebarnet - det var alt for stort. Efter nogle timer ved vandet, kørte vi hjem, spiste aftensmad og hyggede alle tre. Et aftenbad til pigebarnet og så i seng. Resten af aftenen gik med at gøre klar til dagen efter, hvor vi skulle holde fødselsdag for familien.


2 kommentarer:

  1. Hvor er hun altså bare en charmetrold! Og dine mørklødede gener er tydeligvist blevet givet videre....tænk at man kan være misundelig på en 1-årig ;-)

    SvarSlet