11 marts 2014

Begivenhedsrig mandag

Har i lige set hvor meget solen er begyndt at skinne igennem - det er jo helt fantastisk. Det gør altså bare noget ved humøret og energiniveauet, når der er sol, varme og lys. Især om aftenen, i aftes lagde jeg mærke til at det stadig var en form for lyst kl. 19. Det er SKØNT!

Vi brugte et par timer i går, sammen med en nyfunden veninde, vil jeg tillade mig at kalde hende, og hendes skønne datter. De kom på et hyggeligt visit, og der blev pludret, leget og spist rugbrødshapsere. Vi voksne holdt os dog til giflerne og til lige at få vendt verdenssituationen som mødre.  

I går var også dagen hvor der skete små ting, men som faktisk er ret store alligevel - i hvert fald hvis man er moderen. Marie Sofie er efterhånden blevet lang, i hvert fald så lang, at hun ikke længere ligger ordenligt i barnevognskassen til vores vogn (vi har en kombivogn) - så i går skiftede vi kassen ud med klapvognsdelen. Det er jo som at have fået en hel ny vogn, men som man så også lige skal lære at kende på ny. Det kommer nok. Men bum, så havde man lige et barn der var blevet SÅ stor. Ja, faktisk er hun 8 måneder i dag. Hurra! Ikke nogen lille baby længere, nu er hun et rigtigt lille "menneskebarn" ... eller, ja, i ved hvad jeg mener.

I går var også dagen for tand nummer 4 - det er simpelthen så vildt, så stærkt som det går nu. 4 tænder på 2 måneder - og alle sammen i undermunden. Nårh ja, og så er hun centimeter fra at have knækket kravle-koden. Any day now! Og så ved jeg ellers godt hvad jeg skal få dagene til at gå med - for så er hun da først OVERALT. Det er hun egentligt til dels også nu, hun kan godt nok få møvet sig rundt på stuegulvet - og gerne når vi ikke ser det. Oftest når jeg lige er ude af stuen et øjeblik, så kan jeg have lagt hende et sted, og når jeg kommer ind igen, så ligger hun et helt andet sted. Hun er hurtig!

Ellers er hun vel som alle andre børn, skide sød, når hun altså ikke lige vil teste hvor højt hun kan skrige, brokker sig i hvad der føltes som flere timer i træk, eller er yderst svær at tilfredsstille. Det med brokkeriet har hun ikke fra fremmede, hvis du spørger hendes far. Men det viser sig oftest, når hun ligger på gulvet, oppe på knæene, og gerne vil frem - men ikke helt ved hvordan. Så kan hun eddermanme blive hidsig - for at sige det mildt. Men hey, vi kender vel alle sammen den frustration, når der er noget vi ikke helt kan få til at lykkedes.

Beklager kvaliteten på de nederste billeder, de er taget med mobilen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar