21 november 2013

1 år


I dag, eller rettere sagt, i aften er det præcis et år siden at mit liv ændrede sig fuldstændigt. Ja, også Larsens (eller skal jeg til at kalde ham 'Hubby' - jeg er jo også en Larsen nu... anyways!) - i dag er det nemlig et år siden at jeg tog til læge med noget helt andet, end det som det kom til at handle om. Jeg havde en tid hos lægen for at få mit andet HPV-stik, og for at høre om det var muligt at få fjernet min 'madonna'. Da sygeplejersken havde stukket mig, spurgte hun ind til hvordan jeg havde det - jeg var ærlig og fortalte om alle de småskavanker jeg syntes jeg rendte rundt med. Hun spurgte ind til flere ting, og endte ud med at spørge om vi ikke liiige skulle teste mig - og bum. Tis i et glas, dryppe dryppe på en test og et "Lisa, der kommer to streger der, jeg er ikke i tvivl" senere. Jeg var gravid. Det er vildt at tænke på at der allerede er gået et år. Jeg savner ikke at være gravid - men jeg nyder at være mor, at være forældre med min skønne mand, at være en lille familie og at se vores skønne barn udvikle sig hele tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar