23 oktober 2013

En fiks idé // Navngivningsfest


Forberedelserne til Marie Sofies navngivningsfest er så småt begyndt. Sådan i den virkelige verden også, og ikke kun i mit hoved. Den anden dag fik jeg, hvad jeg selv syntes var en fiks idé, og i søndags fik jeg lige tid til at sætte mig og prøve idéen af. Vi har et utal af de små krydderiglas m. låg fra IKEA - nogen Larsen købte billigt af en restaurant han var på engang. Han har dog aldrig rigtig fået taget dem i brug - så nu har jeg inddraget dem, i hvert fald for en stund, og de skal pynte på bordene til navngivningsfesten.
Det kunne ikke være mere enkelt - maskingtape eller papirtape, som jeg har brugt her, klippes i små trekanter og sættes tilfældigt på glasset. Låget af, et fyrfadslys i glasset, tænd lyset og bum - færdig - hygge. Det eneste der lige er ved det, er at det tager lang tid at sidde der og klippe - men hey, så ved jeg hvad jeg skal lave hver gang mit barn sover.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar