14 september 2013

Tiger på spring // Her går det godt!


Lørdag morgen kl. 07.51. Min lille familie sover endnu. Jeg er stået op for at nyde roen. Har tændt levende lys og lavet mig en kop varm kakao. Jeg føler mig frisk, til trods for jeg først gik i seng kl. 3 - gad vide hvor længe det holder. Det er noget mærkeligt noget med det søvn der. Man kan leve på utrolig lidt søvn som nybagt mor - det er mig en gåde hvordan - i hvert fald lige i mit tilfælde. Før jeg fødte og så længe jeg kan huske, har jeg kunne lægge mig og falde i søvn når som helst og næsten hvor som helst. Et helt fantastisk sovehjerte havde jeg. Det har jeg vel egentligt stadigvæk, dog er det måske blevet mere voksent nu, frem for det 'teenage-gen' jeg havde før. Tja, hvem ved. Jeg klarer mig i hvert fald ret godt på søvnfronten - endnu. 

Nåh, men alene-tid kan også betyde blog-tid. Ja ja, bevar mig vel. Sådan en baby tager da al ens opmærksomhed, selv når hun sover. Hun er så køn når hun sover - jo jo, også i vågen tilstand. Men den seneste tid har søvn og ro til hovedet været ekstra velkommen her hos os. Det søde rare og nemme lille væsen, blev på en dag, pludselig ændret til en skrigeskinke uden lige. Skrige-Marie har vi kaldt hende. Det startede faktisk 2 dage inden hendes 8 ugers-dag. Folk med børn vil helt sikkert forstå - eller, folk med børn der kender til tigerspring, vil helt sikkert forstå. Hold nu op hvor kan sådan et lille væsen skrige, græde og være rigtig gal, på en og samme tid. Det er jo helt vildt. Lige der, midt i at man langsomt er ved at vænne sig til rollen som forældre, med et fantastisk skønt, glad og nemt barn - så begynder hun bare at skrige. Skrige længe og mange gange. Næsten utrøstelig er hun. Men også kun næsten, for hvis man gider lette sin popo, så er det, det bedste i verden. Herhjemme danser vi. Altså skrigeskinken og jeg. Vi sætter musik på, og så danser vi. Lige for tiden er der et godt dansebeat i Katy Perrys "Roar" og "Holy Grail" med Jay-Z og den kære Justin Timberlake. Sådan rigtig sving-med-hofterne-og-gå-langt-ned-i-knæ-hep-hop-danse-beat. Mor prøver på det med at synge med på teksten, det går ikke særlig godt, så oftest bliver der bare nynnet til, men det virker altså også lige så godt. Så dansemoves og nynnen - så kan vi godt klare den der tiger der. 

Værst var det i de første 5 dage. Selvfølgelig lige de 5 dage, hvor jeg stort set var alene med hende, da kærestemanden skulle arbejde EFTER skole, da de havde temmelig meget at lave op til den store gå-amok-bryllupsdag (07-09-13). Så ham så vi kun lige kort mellem skole og arbejde. Det var også de dage, at jeg nærmest sad og messede for mig selv herhjemme. "Det er bare en fase, det er bare en fase" - selvfølgelig med skrigeskinken i favnen, for det virker så dejligt beroligende på hende at man rokker frem og tilbage. Heldigvis var der hjælpende hænder at hente hos min bror, der tilbragte weekenden hos os, og glædeligt travede lejligheden tyndt med skrigeskinken på armene. Nu er hun så 9 uger og 2 dage - og vi er vidst langsomt ved at være over spring nr. 2. Det har næsten revet tænder ud, og jeg er meget tæt på at blive gråhåret - men når hun så ligger der, mellem sine jeg-skriger-men-ved-ikke-hvad-der-er-galt-ture, og sender mig de største smil - med sit tandløse smil og smilen med øjnene, ja, så gør det op for det hele. Så kan hun for min skyld skrige alt det hun vil - ej okay, det mener jeg nu ikke - men i forstår.

Vi kan virkelig se 'virkningen' af dette spring. Det første spring, som hun jo faktisk havde da hun var 5 uger, det var der, men vi vidste ikke at det var det - det har vi efterfølgende kunne genkende. Men det her spring, der høster vi goderne af en hård periode. Hun er SÅ meget mere bevidst om alting. Hun smiler stort, og siger en masse lyde. Hun er faktisk ret så sjov og hyggelig at være sammen med nu - ja ja, også før, men nu sker der noget mere. Så til trods for at man skal igennem de hårde spring, så nyder vi at se hende udvikle sig - for det er jo det hun gør i de spring - det er jo det der er så fedt. At man 'bare' skal sige til sig selv, at når dit barn gennemgår en hård periode med et tigerspring, så er det jo i bund og grund bare fordi det er et sund og rask barn du har, der udvikler sig som det skal. Fantastisk.

4 kommentarer:

  1. Jeg har kun været vidne til tigerspring på sidelinien, da jeg ikke selv har børn endnu. Men det er simpelthen utroligt hvor meget de små størrelser forandrer sig i de perioder. Både fordi de tit bliver nogle små skrigedjævle men også fordi, de efterfølgende har udviklet sig helt fantastisk. Det er godt, at der kommer noget godt ud af det :)

    I øvrigt er jeg ret glad for at høre, at men kan ligge sit sovehjerte bag sig. Det er nemlig en af mine største bekymringer i forhold til selv at få børn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen så vildt det der sker - jeg kan stadig ikke fatte det.

      TRO mig! Jeg havde nøjagtig samme bekymringer - jeg har engang sovet så tungt, at jeg ikke registrerede at min bonusfar smed en spand vand i hovedet på mig, for at vække mig. Men det forsvinder altså, på mærkværdigvis. :)

      Slet
    2. Hahahaha! Åh det må have været en ret priceless ting at overvære :)

      Slet
    3. Det tænker jeg også - men jeg ved det jo ikke - jeg sov :P

      Slet