22 maj 2013

Energi og overskud

Ikke så meget moderen, men pigebarnet i maven. I går var jeg til jordemoder, og alt gik fint. Baby M har det godt, hun er fyldt med energi og overskud - det var i hvert fald hvad jeg fik at vide, da jeg svarede på om jeg kunne mærke meget liv. Dagen før, oplevede jeg nemlig nonstop aktivitet fra formiddag til et stykke hen på natten. Maven dansede hele dagen, der var ikke et eneste tidspunkt i løbet af mandagen, hvor jeg tænkte at nåh, nu sov hun vidst. Faktisk fik jeg Larsen til at lægge hånden på min mave, for oftest når han har ville mærke hende, så har hun ligget helt stille, til stor ærgrelse for os - for så kunne han jo ikke mærke hendes rumsteren. Vi gjorde forsøget, med et lille håb om at det ville gå som det plejede, at min mave kunne få lidt ro - men nej nej, Larsen kunne fint mærke sin datter. Det var faktisk helt tovligt så aktiv hun var. Nu lyder det meget negativt, og det skal det ikke, for det ER fantastisk at hun har det godt og hygger sig derinde i boblen - det ville dog bare have været rart med bare en lille stund uden en hoppende og dansende mave. Anyways - jordemoderen forklarede en masse med at det kun var en god ting - hvilket jeg jo heller ikke er i tvivl om - for al den bevægelse, betyder at hun har en masse energi og overskud. Hvis hun ikke kunne mærkes, så ville det betyde at al energien gik til hjerne og hjerte og så ville hun ikke have overskud til at bevæge sig. Så thumbs up til Baby M for at have en god håndfuld energi.

Baby M følger normalen, og jeg fik lejlighed til at høre hvad meningen med hævede fødder og følelsesløse hænder lige var for noget. Desværre en normal ting, her i 'de sidste uger'. Arghmen altså. Hun bekræftede dog min mistanke om karpaltunnelsyndrom - øv! Men så igen, hvad skulle det næsten ellers være. Ifølge nettet, så kan det hjælpe at holde hånden i ro, evt. med en skinne. Ifølge jordemoderen, så var det altså også godt at være i gang, evt. ved at knytte og løsne hånden gentagne gange. Så nu er det vidst bare op til mig at finde balancen mellem aktivitet og ro. Tror jeg skal på jagt efter en af de der bløde bolde man en gang kunne få, som man kan sidde og 'kramme' med hånden. Derudover anbefalede hun at søge noget akupunktur, som muligvis kunne hjælpe på hænderne.

I morgen skal jeg til 3. graviditetsundersøgelse hos min egen læge, egentligt lidt en unødvendighed, eftersom jeg jo var ved jordemoder i går, og det stort set er det samme de foretager sig - men tager nu nok af sted, om ikke andet for lige at høre om han har nogle gode råd til det med hænderne og de hævede fødder. Det kunne jo være.

Nårh jah, og så er vægten jo steget lige voldsomt nok her de seneste uger, så nu burde jeg (læs: SKAL jeg) for alvor sætte ind med ordenlig kost og ikke så mange snacks som hidtil. Det vides ikke om det 'bare' er væske, baby-fedt eller det rent faktisk er fordi jeg har spist som jeg ville hele tiden. Men vægten må helst ikke stige så hurtigt og så meget mere, så NU skal de små grå bruges og der skal laves ordenlig og mættende mad - OGSÅ når jeg er alene hjemme, det fungerer jo fint nok, når Larsen er hjemme. Jeg bliver ikke hellig, og jeg kan ikke lægge de søde sager fuldstændig på hylden, men jeg kan tænke mig om en ekstra gang, om det er noget jeg virkelig har lyst til - eller det bare er en vanesag at der skal være noget sødt. Nu må vi se om det kan lykkedes mig.


2 kommentarer:

  1. Hvor dejligt med sådan en aktiv pige! :D
    Jeg droppede 3. lægeundersøgelse for jeg synes ikke jeg fik noget ud af det i min sidste graviditet.. det er jo som du også siger det samme som at være til jordemoder :)
    Øv med følelsesløse hænder :( Der har jeg vidst været heldig, synes jeg hører om mange der har det problem i deres graviditet :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså dejligt livsbekræftende når hun tonser rundt derinde.

      Jeg er faktisk også RIGTIG meget i tvivl om, om jeg skal tage af sted i morgen... men som skrevet, så har han måske et godt råd mod bare nogle af alle de skavanker jeg efterhånden render rundt med.

      Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende. Her gør det både ondt og er selvfølgelig ekstremt belastende ikke at kunne bruge sine hænder. Bare det at skrue låget af en flaske, er en kamp.

      Kh. Lisa

      Ps. Er der stadig ingen tegn på at Lillesøster kommer?

      Slet