03 marts 2013

Sov mens du kan!

Det var et af de mange råd vi fik, da vi offentliggjorde at Baby M var på vej.
...men hvad så hvis man pludselig ikke kan? 
Og så lige mig. Mig der har noget nært verdens bedste sovehjerte! Weekenden har været et helvede, søvnmæssigt. Det har været en god blanding af mit 'soveproblem' når jeg er alene hjemme, tilsat nogle ubehageligheder i kroppen, der ikke har været voldsomt slemme, men bare irriterende nok til at jeg ikke har kunne sove. I går gik jeg endda tidligt i seng, for jeg var mildest talt kvæstet, efter at have brugt dagen på at få cleanet lejligheden fuldstændigt og have handlet ind. (Ja ja, ved godt jeg ikke må - men er græsenke i disse dage, og jeg ventede hele fredagen på at der kom en husalf, det skete ikke. Huskede at holde mine pauser, men nok ikke nok, da jeg godt kunne mærke sidst på aftenen, at jeg havde været i gang. Ris til egen store røv.)
Anyways, tidligt i seng med mig - bare for at vågne efter 2½ time og stadig være mega træt, men ude af stand til at falde i søvn igen. Jeg lå og vendte og drejede, jeg ved ikke hvor mange gange. Den der nerveting i min ene balde havde sat sig fast og lad mig bare lige fortælle, at det er alt andet end behageligt! Bare det at vende sig i sengen, var en kamp. Lå og gloede ting på mobilen, stod op og gik lidt rundt. Spiste noget mad - måske jeg var sulten? Intet hjalp. Da jeg så endelig følte en ro, og tænkte jeg ville udnytte chancen, kunne jeg høre at Bøffen fik revet det ene rør i buret ned, så op med mig igen, og bruge 10 min. på, nærmest liggende inde i buret, at få sat det rør fast, så de kunne komme op og ned. Imens stod drengene bare og kiggede på mig. Nu var der jo lys og 'madmor' var vågen, så var de sjovt nok friske. Igen blev min krop overtaget af en uro, så jeg gik ud og tog mig et varmt bad, tænkte det kunne løsne op på det forskellige. Ind i seng igen, ligge en times tid hvor jeg kun kunne glo lige ud i luften og lytte til drengenes vejrtrækning, for ja, de kan jo nærmest falde i søvn stående på kommando, for så endelig at falde i søvn igen, da det så småt var blevet lyst kl. 6.30.
F*** jeg hader, hader, HADER sådan nogle nætter! Det ødelægger altså alt - det kan det i hvert fald godt gøre. Heldigvis skinner solen på sit højeste i dag, der er forårsstemning alle steder og så er det bare med at nyde det, gemme den sure mine væk og forhåbentligt gå tidligt i seng og rent faktisk sove i aften.
Jeg har fået sat en vask over, og har taget chancen og har taget tørrestativerne op fra kælderen, og ud i gården - nu ikke noget med regnvejr. Drengene har også lige været med ude og snuse til foråret, til stor glæde. De er forårskåde - den sidste uges tid har de leget helt vildt og lidt voldsomt med hinanden. De tager minimum én tur dagligt, hvor de tonser lejligheden igennem med alle deres mærkelige lyde. Det er skønt at se - at de ikke bare er ligeglade med hinanden og sover dagene væk.
I morgen aften kommer Larsen hjem - han har været væk siden fredag meget tidlig morgen, og jeg er faktisk begyndt at savne ham lidt. En forlænget mande-weekend har nok været godt for ham - og for mig, for til trods for mit 'soveproblem' så har jeg nydt bare at være helt alene. Men nu melder savnet sig, og jeg glæder mig til at kysse på ham, når han træder ind ad døren i morgen aften.


2 kommentarer:

  1. Af sted til en god fys (husk lige at få en lægeerklæring ticket ind først) for at få styr på "den der nerveting i baglåret" (også kaldet iskias) ;-)

    SvarSlet
  2. Nårh jah, det var det, den hed :)

    SvarSlet