01 marts 2013

Bøffen 2 år

Ja, jeg genbruger lige et billede - genbrug er jo ikke tosset - og når Bøffen ikke har været den mest populære ildermand de sidste par dage, ja så har jeg altså ikke gidet at bokse med ham om et billede.

Alfie-bøffen bliver hele 2 år i dag - det er alligevel nogle år siden vi sidst har holdt en 2-års fødselsdag for vores dyr. Hvordan han vil fejre dagen, det vides ikke - hvordan jeg vil fejre ham, det vides heller ikke endnu. De sidste par dage har han været en vældig tyran! Han har noget med fødder, de er åbenbart sjove at bide i - sådan indimellem, især farligt er det, at gå i sokker herhjemme. Nogle dage, så får han så sine flip - det går gerne ud over mig, for jeg bliver jo langsommere og langsommere, og så er der større chance for at få fat - hans flip går ud på at han skærper sit fokus ind på fødder, kun fødder, og så går jagten ellers bare ind. Så kan jeg sidde noget så roligt i sofaen, og få et hak i fødderne. Den kloge og opdragene vil så sige at man selvfølgelig skal skælde ham ud, og så ellers bare lade fødderne være plantet på gulvet, så han lærer det og lærer at det ikke er ham der bestemmer. Det er så bare ikke lige helt tilfældet med ham. Han kan godt blive sat på plads, men lige så snart han er 'fri' igen, så går jagten ind igen. Det er sjovest for ham, når jeg begynder at løfte fødderne, springe op i sofaen eller sågar løbe rundt i lejligheden - for er det en rigtig jagt! Han er komplet sindssyg når han er i det 'mode' - og han er ellers så sød og rar normalt. Tsk tsk. Anyways - alt efter hans humør i dag, så bliver der fejret fødselsdag. Hvis foråret viser sig, som der jo er mange der siger, så kan det være vi skal gå en tur udenfor.

Tillykke til vores kære bøfmand - må vi fejre dig mange år endnu.

3 kommentarer:

  1. Neeeej, tillykke til Alfie - min lille navnebuddy. :)

    http://line-walking-on-a-thin-line.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. Tillykke med bassemanden :D!

    SvarSlet
  3. Tak skal i have - kan fortælle at han har brugt dagen på at sove, og spise godbidder. Der var dog lige tid til et enkelt møs eller to til madmor :)

    SvarSlet