07 december 2011

Våd hund og ilder-opkast!

Dagen har stået i dyrenes tegn, her på Boulevarden. Chili har været i bad, en ting hun ikke helt tager med oprejst pande - og da slet ikke når baderen (læs: mig) pludselig skal til at tage billeder af hele seancen midt i det hele. Lidt godt er der dog ved sådan et bad - man får godbidder, man kan ryste sig de steder hvor baderen (læs: mig) siger man helst ikke skal ryste sig og man får lov at ræse rundt på 53 kvm. og skabe sig tosset, for at tørre færdig. Inden Chili og jeg kunne komme i gang med vores projekt, måtte jeg dog sidde med en sløj lille dame, vores kære Lady kastede nemlig op i stride strømme og var efterfølgende lidt dvask. Derfor indtog hun sin faste plads hos mig, og fik lidt kærlighed. Hun lå dog bare og kiggede, ikke noget med at sove - næh nej. Sådan sad vi i godt en time, før hun faldt lidt hen - og jeg lagde hende ind i sengen i buret. Efter mit projekt med Chili var alle de små tosser vågne, alle friske og klar på ballade - også Lady, der dog syntes at første ting på hendes dagsorden efter sin lur, var at få noget mad i maven igen. Dejligt! Hyggelig beskæftigelse på sådan en KEDELIG grå onsdag. Lige nu sover alle de firbenede. Chili ligger inde i vores seng, under min store dyne - åh, hvor ville jeg ikke være den der om lidt skal ind og sige til hende at vi skal ud at gå... bum bum bum... damn it! Nåh, men jeg må jo bare iføre mig noget ordenligt påklædning og håbe på at badenymfen ikke fryser for meget på turen.
Et styks våd hund.
Ikke helt tilfreds med situationen.
FED PELS-FRIDE!
"Giv mig nu den godbid"
"Hvad nu hvis jeg lægger min pote på dit lår? Må jeg så få den?"
Lady havde dog tid til en enkel posering, midt i spiseriet. 
Aslan der... tjaaahh... (Indsæt selv taleboble)
Aslan i sin vinterudgave, han er blevet pænt bamset at holde om.
Smukke-prutte-pigen Hera.
... ooog knap så smuk med grisetryne, når hun 'groomer' sig - også kaldet "Chickenlegs" herhjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar