29 september 2011

Indlæg nr. 600 om alt og ingenting.

Til morgen drog jeg hjem efter min 9. nattevagt på 10 døgn. Det holdt faktisk ret hårdt denne omgang - nu har jeg fri lige indtil mandag aften. Så står den på endnu en uge med nattevagter - forhåbentligt med fornyet energi! Så min sovedag i dag er blevet brugt på at sove, rydde ud i den alt for klamme og fugtige kælder, være på lossepladsen, finde ud af at mine bukser IGEN er revnet (det er andet par der går hul i, dårlig kvalitet eller bare for fed...hmf!), spise et par rugbrødsmadder, og sørme om jeg så ikke har sovet igen. 

Jeg har snart fødselsdaaaaaaaag, lige præcis om 10 dage! Wuhu! Selve dagen skal bruges med ham jeg elsker allerhøjst (ham der Larsen i ved) til gulerodskage, tapas og yoghurt-is - og forhåbentligt en masse hygge. Just me and my guy. Jeg kommer hjem fra nattevagt om morgenen, så mon ikke der liiige skal puttes et par timer, inden det går løs med fødselsdagshygge. Min kære bror har fødselsdag præcis en uge efter mig. Der er 8 år imellem os, men det mærkes ikke - min bror er en af mine bedste venner, han er helt igennem fantastisk. Vi har altid holdt vores fødselsdage sammen, i år er ingen undtagelse. Vi indtager endnu engang farmors lejlighed på plejehjemmet, og hygger os om eftermiddagen. Derefter tager vi hjem til de gamle om aftenen og får noget lækker mad. Glæder mig!

HVAD sker der lige for at der så småt er begyndt at dukke JULE-gejl op alle steder?! Vi er allersidst i september, og jeg har altså lige en fødselsdag der skal fejres, inden jeg begynder at tænke på jul - for ikke at tale om alle de andre fødselsdage i familien der skal fejres, inden vi siger "JUL" 

Er det ikke lidt sjovt, det der med at jeg ikke kan fordrage det der med dybdegående madlavning? Jeg syntes faktisk det er lidt mystisk, især når man tænker på hvilke omgivelser jeg lever i. Larsen som virkelig har en passion for madlavning, og som nu vil uddanne sig kok. Udover ham, så har jeg en mor der er god til alt det med bagværker, virkelig god! Og ved i hvad - så har jeg min bonusfar (min brors biologiske far) som også er sej til det der med madlavning og eksperimenttering i et køkken. Han har endda lige fået job på Restaurant 5 i Svendborg - desværre kun til årsskiftet, men er det ikke bare sejt! Det skulle være en af de fineste og bedste restauranter i byen. Jeg syntes altså det er ret sejt! - nårh ja, så er der så mig, og faktisk også min bror - mig kender i til, jeg syntes det er kedsomheden selv, det med madlavning - min bror? Jeg har indtryk af at hvis han fik lov, så levede han af pasta og ketchup altid. Hvor er det lige gået galt med os? Ha!

Det føltes som en evighed siden at vi sagde farvel til Gammelmanden - faktisk er det 'kun' 51 dage siden - er det et godt tegn? Jeg kan stadig og meget pludseligt ryge ned i det hul der hedder savn - men det er slet ikke så tit mere. Nu kan jeg se på videoerne af ham uden at sidde og vræle som et barn. Hvor er jeg dog glad for at have videoer med ham. De tre andre er faktisk begyndt at blive mere sig selv igen, som i de gamle dage. I starten syntes jeg i virkeligheden ikke rigtigt om dem - eller jo det gjorde jeg, men jeg kunne blive gal over at de ikke ville putte eller at de ikke ville 'lege' - LIGESOM GAMMELMANDEN altid gjorde. Det var jo sådan set ikke deres skyld - jeg savnede ham bare så meget at det gjorde ondt, og når de så slet ikke var interesserede i noget som helst, så kunne det også være ligemeget! Jeg kiggede endda efter en ny lille hvalp, som jeg selv kunne 'forme'. Måske til en 'ny Gammelmand'? - TAKKER Larsen mange gange for at være standhaftig og holde ved vores, i virkeligheden, fælles beslutning om IKKE at skulle have flere ildere. Selvfølgelig kan Gammelmanden ikke erstattes, og han skal ikke erstattes. Jeg er kommet videre - Gammelmanden var min dreng, min dreng som jeg fik lov til at opleve og have fornøjelsen af, i næsten 4 år. Det er det jeg vil og kan glæde mig over. I går fik jeg en varm fornemmelse gennem kroppen. Aslan kom op til mig i sofaen og var villig til at blive nusset på det groveste. Den anden dag var Hera 'tilbage' - inden jeg skulle på arbejde fik hun et 'kysseflip' og jeg kunne bare ikke få mig selv til at sætte hende ned igen. Lady er igen begyndt at runde sofaen, når hun er på sin runde i lejligheden, for hun skal da lige op og sige "Hej, jeg er her" og så er hun begyndt at følge efter os, når vi forlader rummet. De er alle "tilbage" til deres gamle jeg - de er SÅ herlige. Åh, vores kære dyr. Oplevelserne de seneste dage har gjort mig til skamme over at have tænkt tanken at de 'bare var dyr' og jeg skammer mig over at have været ligeglad med dem i perioden efter vi sagde farvel til Gammelmanden. Mon vi alle sammen bare har sørget på forskellige måder? Og nu har vi vendt os til tanken om at vi er en mindre, så nu kan vi nyde hverdagen igen?

Larsen har fået en lang liste med ting der skal købes ind, til når  han starter på sit Gastro Science grundforløb. Kokkehuer, kokkejakke, - bukser og sko. Knapper og forklæder osv. osv. osv. Jeg glæder mig HELT VILDT til at se ham i sit nye outfit! (Skal nok få taget et fint billede) Åh, hvor jeg håber at det er alt han har drømt om, uddannelsen altså. Han fortjener at komme i gang med noget, som han vil elske og noget som han kan fordybe sig i. Det kan kun tiden vise - men jeg håber. 

I dag har jeg lagt pink neglelak på neglene - de savnede farve efter SÅ mange dage uden nogen form for neglelak. Det må jeg jo ikke have på, på jobbet. Men i min fridage - så giver vi den gas. Mig og mine farverige negle! We are back!

NÅRH ja! Jeg var jo oppe ved doktormanden med mit fine sæbeøje. "Inficeret eksem" mente han det var. Han tog en podning, og ville så kontakte mig hvis det viste noget. Jeg fik en creme jeg skal smøre med, og det har faktisk allerede hjulpet godt. Nu glæder jeg mig bare til det forsvinder HELT, så jeg kan få mit kønne ansigt igen (man må godt være selvfed, på ens egen blog ikke?)

Læser du stadig med? Hvor er du dog skøn! Det var en lang omgang. Et grin til at slutte af med? Det kommer her.
Hvor jeg dog ELSKER alle de funny-aps til iPhone! Her er det 'Geek-booth'.

4 kommentarer:

  1. Herligt langt indlæg.

    Ps. Så ligner du Ugly betty på billedet:) :) :)

    SvarSlet
  2. Ja, der kom alligevel lidt længde på. :)

    Ps. Det tager jeg bestemt som et kompliment, jeg eeeelsker Ugly Betty. :-D

    SvarSlet
  3. Jamen det var skam en kompliment!
    Hilsen J

    SvarSlet
  4. Wow, that's what I was looking for, what a material! present here at this blog, thanks admin of this web page.

    my webpage iphone 5 leaked

    SvarSlet