Søndags-tanker.

Der er mange ting man kan bruge sådan en mørk og regnfuld søndag på - min søndag går på at tænke lidt over det mere seriøse. Bogen om mit liv - og hvilket kapitel jeg er nået til. I min bog er der mange kapitler om mig selv - men også om dem jeg holder af. De har deres helt egne små ekstra kapitler i min bog.

Jeg snakkede med min dejlige veninde for lidt siden, hun starter på sin drømmeuddannelse i morgen. Jeg er bare så spændt og glad på hendes vegne! Det kapitel hun er nået til, bliver bare bedre og bedre, jo længere man læser med - det er nogle af de sider, man bare ikke kan lægge fra sig, man skal liiige have det sidste med.

Larsen har mere eller mindre besluttet sig for at uddanne sig kok, frem for inden for politiet. Jeg støtter helt klart op om hans valg - også hvis det skulle ændre sig igen. Jeg har bestilt lidt info til ham om skolen i København. Vi venter spændt på materialet. Larsens kapitel er ikke det mest spændende - det er roden til en masse frustration lige for tiden. Fra begge sider. Larsen søger job på livet løs - men der er intet at få. Han deltager troligt i sin aktivering, til trods for det hænger ham langt ud af halsen og har ødelagt hans håndled. (Han klipper hæk, dag ud og dag ind!) Hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne skrive lige præcis det kapitel om - jeg kan godt lide spænding, men jeg HADER når tingene bliver trukket ud i langdrag, og det her kapitel, det minder mest af alt om de kapitler man er nødt til at tvinge sig selv igennem, UDEN at erklære sig fallit og lægge bogen fra sig. Jeg lægger bestemt ikke bogen fra mig, jeg bliver ved med at læse og håber på at komme til det jeg elsker allermest, nemlig HAPPY ENDINGS!

Mit eget kapitel er faktisk ret behagelig læsning - måske lidt ensformigt, men det er bestemt til at komme igennem. Jeg har fundet mig et godt job, godt nok lidt ustabilt - men sådan er det at være afløser. Stedet er fantastisk - og jeg har i sinde at blive der i lang tid. Drømmen om at uddanne mig veterinærsygeplejerske er bestemt stadig til stede - men hvem ved hvornår den går i opfyldelse. Planen er i hvert fald at begynde at søge elevpladser igen fra feb. Hvis det heller ikke lykkedes til den tid, så er det da meget muligt at jeg lige skal et smut indover sosu-assistent uddannelsen først? Who knows?
Til trods for Larsens jobsituation, eller mangel på samme - så har vi det fantastisk. Forelskelsen er endnu engang kommet over os, vi nyder livet sammen, familierne og vores dejlige venner.

En hurtig statusopdatering: Jeg er ret godt tilfreds med det kapitel her. - og hey, se nu der. Nu skinner solen igen. Er livet ikke herligt?