Det var kattens!

I dag er dagen hvor Pomfritten bliver hentet - ja, det har jeg altså kaldt ham. Det skulle jo passe lidt til de dyr han har gået sammen med. Og som han i øvrigt er blevet helt cool overfor. I går måtte både Aslan og Lady jodske rundt oven på ham, og nappe ham lidt i maveskindet. Perfekt kat til vores hjem! - ja, altså hvis jeg ikke lige var så allergisk, som jeg åbenbart er overfor den lille gut(?!) - OG det faktum at vi ikke må have kat.
Jeg har her i nat, set et program om killinger på Animal Planet. De fortalte en masse gode ting - men det jeg bed mig fast i var, at en killing skal have rigtig meget opmærksomhed og stimulation, for at blive en god og lydig voksenkat. Nu tænker jeg så på Pomfritten - han har det skønneste sind jeg nogensinde har mødt hos en kat. Har mødt en del efterhånden, til trods for jeg altså IKKE er kattemenneske. Og hvis det virkelig passer at han er en af de katte der bare er sat ud til ingenting. Så ryger mine tanker hen i retningen af: har en eller anden person så bare haft en masse killinger, leget med dem, givet dem opmærksomhed og omsorg så længe de var SMÅ - og det sekund de blev til ungkatte... Bare sat dem på gaden?


Her ligger Pomfritten på det bedste sted der findes - ifølgd ham selv. Larsens slidte kontorstol. Hvilket jeg ikke havde noget imod. For så kunne Larsen ikke tilbringe tiden foran computeren i det stykke tid. Ha ha!