Siden torsdag har en ung hankat huseret i og omkring vores ejendom - i gården og haven. Og han kan jamre - sikke han kan jamre!! I starten gjorde vi intet. Prøvede at skræmme ham væk med alverdens metoder - det hjalp ikke. Søndag blev dagen brugt på at ringe rundt for at høre om dyrlægerne ville tage ham ind - det ville de ikke, hvis han ikke fejlede noget. Så skulle vi bare lade ham være. Den lille gut blev stadig i vores gård, han så endda sit snit til liiige at smutte ind, når vores dør stod åben. Til sidst besluttede vi at han måtte have lidt mad og vand - selvom det er det dummeste at gøre. Nu vidste han jo så, hvor der var godt at være. Han er super kælen og havde intet imod at blive tjekket i hoved og bagdel. Han er intakt og har ingen øremærkning(!) vi kunne heller ikke mærke nogen chip. I dag kom Larsen så endelig igennem hos Inges Kattehjem. De kunne først tage ham ind om en måned! ÆV! Vi puttede ham dog i en transportkasse og gik ned til lokalafdelingen for kattehjemmet her i byen. Der fik vi ham scannet - ingen chip. Det betød også at vi var nødt til at tage ham med igen - kattehjemmene i byen er desværre overfyldte. Det er desværre sæson for folk der smider deres katte på gaden grundet ferier, manglende interesse osv. Vi fik et halsbånd med hjem, hvor vi kunne skrive at han huserer hos os, hvis han skulle finde på at løbe tilbage hvor han kom fra. MEN det fandt vi hurtig ud af, det sker ikke. Han bevæger sig ikke langt fra os - længst ned i haven, og kun hvis der er mennesker dernede. På kattehjemmet synes de vi selv skulle beholde ham, eftersom han er en drømmekat. Men det kan ikke lade sig gøre. Så vi har heldigvis fundet et nyt hjem til ham, og han bliver hentet på fredag. Det er med blandede følelser, for det er super skønt at han kan få et godt og blivende hjem, samtidig er det jo ikke fedt, hvis han nu rent faktisk er savnet... Men en lille seddel på vores aften gåtur fik ændret min mening fuldstændig!
Denne seddel hænger x mange nede på stierne. Den fortæller at et eller andet menneske UDEN samvittighed, har sat en masse ungkatte ud i nærheden at Sdr. Boulevard(?!) - bare sådan?! Så det har vrimlet med ungkatte hist og pist. Jeg tør næsten godt sige at der ingen tvivl er om, at den lille pomfrit vi har haft besøg af, er en af de ungkatte der er omtalt. Den første følelse der går gennem mig er, glæde over at han ikke er savnet nogle steder, og heldigvis godt kan flytte i nyt hjem - næste følelse er VREDE!! Og det behøver jeg vidst ikke uddybe nærmere. Men argh! Ja jeg er dyremenneske, men selv et menneske der ikke bryder sig om dyr, burde da for dælan kunne se at det er helt FORKERT at sætte en masse katte på omkring 1 år ud, bare sådan ud til ingenting?! I min verden er folk kujoner når de gør sådan! Så er det sagt. Og når det så er sagt, så er jeg (selvfølgelig) også faldet lidt for ham, især nu hvor han er inde og han ligger her ved min side og sover tungt, men tungen langt ude af munden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar