I mine drømme...

... ville alt køre på skinner. Sådan er den virkelige verden jeg lever i, desværre ikke. Der er rigtig mange ting jeg kunne brokke mig over lige i dag, men jeg vælger kun at dele denne enkelte ting med jer.

Det er jo ingen hemmelighed at Larsen friede til mig sidste år, og at vi har gået og planlagt lige det bryllup vi gerne ville have. Alt er planlagt og arrangeret - det var faktisk kun pengene der manglede. De mangler stadig. Nu da vi begge går arbejdsløse og har gjort det noget tid, har der intet være at spare af. Derfor er vi kommet frem til (LÆS: jeg har slugt min stolthed) at vores bryllupsfest er udsat på ubestemt tid - til vi engang har råd. Da beslutningen var taget, havde jeg det faktisk meget godt egentligt, det var som om at stenen med alle bekymringerne, røg fra mit hjerte. Det var jo 'kun' festen vi har udskudt. Vores plan var stadig at gifte os, og faktisk havde jeg et ønske om at datoen skulle hedde 1. marts 2011 - der har Larsen og jeg nemlig været sammen i 100 måneder. Lidt romantisk synes jeg nu det ville være. Larsen var med på den. Så vi aftalte at finde ud af alt det praktiske nu her i dag, med alle de papirer der skal udfyldes osv. Nu er situationen jo sådan at Larsen er på kontanthjælp og jeg selv er på dagpenge. Vi blev gjort opmærksomme på at vi nok lige skulle undersøge om det ville gå ud over vores penge, at blive gift. Jeg undersøgte lidt på nettet, men kunne ikke blive helt klog på det. Larsen har i dag ringet til kontanthjælps-kontoret. Og nyheden var ikke god. Helt sort på hvidt, så kan vi ikke gifte os før han har et job. Gør vi det før, så bliver alt hvad jeg får i dagpenge, over hans kontanthjælp, det bliver modregnet. Og det kan vi ikke leve for. Så skulle vi begge nemlig leve af hvad jeg får ind. Ægtefæller har nemlig gensidig forsørgelsespligt. Derfor er drømmene om at blive gift på vores 100 måneders dag, måske ikke så realistiske. Medmindre han finder sig et job inden - hvilket vi jo inderligt håber på. Både for at vi så kan gifte os, men selvfølgelig også for at så har han et job.

Kort sagt, så er jeg lidt bitter i dag. Og jeg har fået lov til at være det (af Larsen). Hvis det KUN er i dag. Jeg kunne bare så godt bruge at man kunne gifte sig af ren og skær kærlighed - uden regler for alting. Jeg forstår godt der er regler, og de er egentligt også fornuftige nok - men øv! Så nu er der, om muligt, endnu mere fokus på at vi SKAL have fundet os et job hver.