16 august 2010

Med 220 km/t !!!

- eller ca. deromkring. Jeg har i dag været vidne til noget meget mystisk. Jeg har været vidne til, at en person der brød fuldstændig sammen og ikke kunne magte verden, gik til at blive en meget meget MEGET glad og vældig smilende person, på noget der ligner... et par timer, vil jeg tro. Vedkommende har ikke præsteret andet i dag, end at agere telefondame. Der skulle ringes rundt til en masse. Arbejdsgiver, 3 forskellige steder i kommunen, og 2 af stederne var vedkommende nødt til at vente på at de vigtige folk hos kommunen ville ringe tilbage. Samtalerne var som sådan ikke nedslående, og alligevel. Da telefondamen fik en pause fra alle opringningerne, brød hun sammen. Det hele ramlede. Da pausen stoppede, tog fanden fat. Hun blev irriteret og vældig stædig. NU skulle der gøres noget ved sagen. Hun genoptog stillingen som telefondame, og ringede til en skole i Kolding - og fik en masse gode svar på alle sine spørgsmål.

Den person er mig.

Jeg har i dag haft ringet til min arbejdsgiver og sagt at jeg ikke kom mere. Denne uge var min sidste uge på jobbet, og fordi jeg stadig har problemer med foden, er jeg stadig sygemeldt. Der er gået koks i alle de ting omkring sygedagepenge, så jeg får en meget lille sum penge i morgen, som ikke kommer til at række langt. Efter en masse snak med en masse forskellige mennesker i kommunen, er jeg kommet frem til den konklusion, at min fod bare SKAL virke fra på mandag. For der er jeg nødt til at melde mig ledig i min fagforening, og skal derefter nok gå til en masse møder omkring ledighed osv. Jeg har tænkt meget på fremtiden de sidste par dage og drømmen om at blive veterinærsygeplejerske, ja den hænger stadig ved. Så jeg besluttede mig for at ringe til Hansenberg i Kolding, og få en masse info omkring uddannelsen. Jeg fik en rigtig god snak med en vejleder, og det gjorde at jeg gav den en tand ekstra. Selvom uddannelsen er svær at komme ind på - man kommer faktisk ikke rigtig ind uden en praktikplads - så valgte jeg alligevel at ringe rundt til nogle dyreklinikker her i byen og omegn. Det gav gode resultater, dog ikke en elevplads, men en mulighed for at komme ind på en klinik og se hvordan det egentligt er at arbejde med dyr. Så hvis i er nogle der er tilknyttet Højby Dyreklinik, så kan i opleve mig, suge en masse spændende oplevelser til mig, i uge 36. Jeg er gået fra at være helt nede i den sorte kælder, over alle de problemer med indkomst, til at være højt svævende på en lilla sky.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende på så kort tid.

5 kommentarer:

  1. Og det er så her jeg tørt tænker "velkommen til mit liv de sidste par år" ;-)

    Godt at høre du endte på toppen i dag ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg er nødt til at sige; Din stakkel!
    men i bund og grund er det åbenbart min egen fejl, med alt det sygedagpenge-noget. Men jeg skal bare have fundet et nyt job hurtigst muligt.

    - Men ja, heldigvis for det. Jeg glæder mig rigtig meget til den uge. :)

    SvarSlet
  3. Nu har jeg selv siddet med kontanthjælp i min praktik, men min veninde sad nede i sygedagpenge og trust me - det er lige så tit sagsbehandlers fejl. Kommunerne er fyldte med stressede, arbejdstrætte, ugidlige, underuddannet og jeg kunne blive ved, sagsbehandlere.
    Selvfølgelig findes der også de gode sagsbehandlere, men ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg elsker mennesker, der forfølger deres drømme og nægter at nøjes - jeg ønsker dig alt mulig held&lykke! :)

    /PERNILLE

    SvarSlet
  5. Tusind tak Pernille. Jeg er også selv ret stor fan af dem der følger sine drømme :) Jeg tror på at man skal følge sine drømme, og kan ikke rigtig have, når folk laver noget de inderst inde ikke vil.

    Sascha: Ja, det viser sig jo så, at det nok alligevel er dem der har klokket i det. For jeg får sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, det er en hel måned. :)

    SvarSlet