01 august 2010

GYS & GRU på Boulevarden.

Vi har desværre en lille udbryder-dronning iblandt os, her i husholdningen. Eftermiddagstimerne i dag er by far, nogle af de værste timer i mit liv. Jeg er stadig ikke faldet ned. Omkring en 15-tiden, vågner jeg ved at Kommende husbond står og kigger ind under sengen. Jeg havde lagt mig ind, da jeg var skidtmas. Jeg spørger hvad han laver, og han fortæller at han leder efter Lady. At pladen, der er sat op mellem soveværelse og køkken, er væltet og at han ikke kan finde hende. Døsig, som jeg er på det tidspunkt, går det pludselig op for mig at vores køkkendør jo står åben. Det gør den hver dag. Og jeg kan virkelig ikke tro, at hun skulle være gået ud af døren, ganske alene. Lady er lidt sær, hun bryder sig bestemt ikke om at skulle være udenfor, uden at det er i form af at sidde hos en af os. Hun trivedes bedst ude, når det er ved at blive mørkt. På det tidspunkt var hun ganske alene og højlys dag. Det skal lige siges at jeg jo lå inde i sengen, og Kommende husbond var faldet i søvn på sofaen. Derfor har hun kunne lave det stunt. Selvom jeg ellers altid vågner ved at hun står og kradser på den plade. Ikke i dag. Jeg begynder at lede inde i stuen og i soveværelset, selvom Kommende husbond, allerede har kigget. Intet. Jeg går så ud i køkkenet, i håb om at hun er hvor hun altid ender, når hun får lov at være i køkkenet. Oppe under opvaskeren. Men nej. Så slår det mig, som at løbe direkte ind i en mur. Tårerne vælter ud, jeg hulker og får hjertebanken. Hun er IKKE i lejligheden. Kommende husbond går ned bag i haven og kigger, og generelt bare ude i området. Jeg går bare i ring. Jeg går fra stue til køkken og tudbrøler. Jeg ringer endda til min mor, ikke at hun kan gøre noget som helst. En halv time, går med at gå i rundkreds og lede efter vores lille pige. Jeg er panisk, jeg er sikker på at jeg aldrig skal se hende igen. Jeg mener, sådan en lille pige, der render rundt, et eller andet sted. Vores lejlighed er ud til en stor vej, og til den anden side er der skov, skov og mere skov. Jeg leder i vores kælderrum, opgangen op til de andre lejligheder, går flere gange rundt om mig selv nede i haven. Intet. Ser pludselig at porten ud til gaden er åben, og undrer mig, for jeg mente bestemt at Kommende husbond var gået ned igennem hækken i haven. Jeg går ud og kigger lidt rundt. Og der, 50 meter fra mig, kommer Kommende husbond gående med et stort smil - og LADY på skulderen. Jeg kan ikke engang smile, jeg går ind i porten igen og hulker bare endnu mere. Hun var der, lige der på hans skulder. Han havde fundet hende nede bag kroens gårdhave, som er vores naboejendom. Dernede lå der en pressening, hvor vores lille dame hyggede sig inde under. Kommende husbond raslede med nogle godbidder, og der var hun så kommet ud og havde lagt sig helt fladt. Thank God, for at hun kunne genkende den lyd. Hun har sikkert hygget sig rigtig meget. Men som Kommende husbond siger, så har hun nok også været lidt utryg ved situationen, for da hun så ham, lagde hun sig ned og ventede bare på at han skulle tage hende op. Vores lille dame er hjemme i god behold. Men hun er træt. Det må også have været noget af en tur. Som sagt, så aner vi ikke hvornår hun har sneget sig ud, vi har intet hørt. Men jeg er bare SÅ lettet over at hun er hjemme igen. Og ikke er kommet noget til. Det er UTROLIGT hvad sådan et lille myr, kan gøre ved en. MEN dyrene er jo vores børn. Lady er jo tilmed den 'førstefødte'.

Her er et billede at to udmattede damer. Se venligst bort fra alle hagerne, og den triste mine. Jeg havde grædt og grædt og grædt. Jeg var bare lettet over at hun igen kunne ligge hos mig.

2 kommentarer:

  1. åh hvor godt i fandt hende, jeg sad og forstillede mig at det var en af vores katte, blev helt trist på jeres vejene. godt i fandt hende.

    Kh sara

    SvarSlet
  2. Det er SÅ væmmelig en oplevelse. Jeg er også dybt taknemmelig for at hun blev fundet. Lige nu render hun bare rundt og tror hun ejer det hele, men det skal hun næsten også have lov til, bare i dag :)

    SvarSlet