20 juli 2010

Dømt ude / Ufrivillig fri-uge.

Jeg er dømt ude - ude i kampen om at skulle tage på arbejde, og tjene nogle penge, i denne uge.
Jeg skal nemlig sidde sådan her, resten af ugen, jeg må absolut ingenting. (billedet er taget i nat, da jeg kom hjem, derfor er det så mørkt.)
Grunden: Jeg kan åbenbart ikke finde ud af den simple ting, såsom at gå på trapper. På min nattevagt, natten mellem søndag og mandag, skvattede jeg på en dum trappenedgang, faldt dog heldigvis ikke, men et eller andet skete der i min fod. Ispose og forbinding resten af vagten, hjalp ikke det store, og da jeg kom hjem i går morges, var den en smule hævet. Jeg valgte dog at gå i seng, af ren og skær træthed, og oftest, når jeg er så klodset - så går det i sig selv. Men ikke denne gang. Jeg kunne ikke finde ro, til at sove pga. smerter. Så jeg lagde mig ind på sofaen, hvor jeg kunne ligge med foden højt, og jeg fik da også nogle timers søvn. I går eftermiddags, tog smerterne så til, og det var faktisk ulideligt, men jeg magtede bare ikke at skulle sidde på skadestuen og vente, for at få at vide at der ikke var noget. Max. en forstuvning. MEN det skulle hurtig ændre sig, efter en times diskussion med kæresten om jeg skulle afsted OG et lille knæk i foden, så tog vi på skadestuen. Vi bor HELDIGVIS kun 5 min. på gå-ben, fra OUH. Det tog selvfølgelig lidt længere tid at gå derover, pga. smerterne. Men jeg kom da derover. Vi var derovre omkring kl. 18 og jeg fik en "bipper" - ja, sådan en som man også får på grillbar osv. til når ens mad er færdig. Derudover fik jeg også smertestillende, hvilket hjalp godt i et par timer. Ventetiden var, som jeg havde forudset, UTROLIG lang. Alt i alt ventede jeg 7 ½ time fra jeg blev registreret til jeg kom ind på en briks. Derfra gik det heldigvis stærkt og inden for yderlige en halv time, var jeg ude igen. Så 8 timer måtte jeg tilbringe på skadestuen. Jeg ville rigtig gerne fortryde at jeg tog afsted, pga. ventetiden, men det var nu meget godt at jeg gjorde det alligevel.
Resultatet af mit lille stunt, var nemlig en kraftig forstuvning og muligvis et af ledbåndene der er revet delvist over - sidstnævnte vides ikke med sikkerhed, men det vil vise sig i de kommende dage. Kuren er at sidde med benet højt, smertestillende og is på foden, de næste to-tre dage. Og ellers tage den med ro, resten af ugen. Ifølge den rare sygeplejerske fra i nat, så kunne sådan noget her, godt tage op til flere uger, før det hele er i orden igen. Gisp!
Så nu sidder jeg her, men min støttestrømpe og med benet højt, og kan ikke helt lade være at tænke på de 8 timer jeg tilbragte på skadestuen i går. Både Kommende husbond og min dejlige veninde, var der skiftevis for at underholde mig i den lange ventetid. Da Kommende husbond kom til sidste "vagtskifte" havde han endda mad og drikke med. Så det blev til en lille picnic. Under hele ventetiden, sad jeg jo i en af de 'fantastiske' kørestole, hvor jeg kunne have benet oppe, og så sad vi udenfor skadestuen det meste af tiden.
Det der går mig på, allerede nu, er at jeg skulle have haft tre vagter i denne uge, som jeg af gode grunde ikke kan. OG at lægen jo beordrede at jeg ingenting måtte, så nu skal Kommende husbond være den praktiske gris herhjemme. Hvor jeg dog håber at han ikke når at blive træt af mig, når vi når sidst på ugen. :)

3 kommentarer:

  1. Ej sikke da noget! Gør nu som lægen siger - det er bedst i sidste ende og husk at melde det som en arbejdsskade!
    God bedring!

    SvarSlet
  2. Hej Anja. Ja, det er noget rigtig møg for at sige det på godt dansk. Og det bliver meldt som en arbejdsskade, skal underskrive papirerne lige så snart jeg må bevæge mig igen.
    - og tak :)

    SvarSlet
  3. You just gotta love OUH. Sidste gang jeg var der, sad vi i 9 timer for at få at vide at jeg "bare" havde forvredet foden. 9 timer uden mad. Var ik pga. smerter at jeg var tudefærdig til sidst, men sult.

    God bedring :)

    SvarSlet