23 maj 2010

(U)heldig...?

Onsdag hentede jeg min iPhone, den splinternye iPhone, som jeg fik, da min "gamle" ikke måtte åbnes og kigges på. Idag - søndag - 4 dage efter - opfører den sig MEGET mystisk. Det startede først med at den gik ud, hver gang jeg brugte 'flash' i det meget populære billedeprogram Hipstamatic. Når jeg så havde taget billedet, flimrede skærmen og gik derefter ud. Dette gjorde den et par gange, men jeg prøvede at gøre det samme nogle gange, for at undersøge hvad det kunne skyldtes. Det viste sig så at være hver gang jeg brugte flash. Efter sidste forsøg med flash, gik den helt i koma, da den skulle genstarte. Først blev skærmen helt grå og flimrede, derefter blev skærmen lilla (?!) og telefonen vibrerede konstant. Afleverede den til Kommende husbond, og han trykkede på de samme knapper, som jeg havde prøvet så mange gange før, og fik den faktisk genstartet rigtigt. Han må have magic fingers. Derefter virkede den faktisk fint. Nu her for en lille time siden, begyndte den så på det igen. Med at genstarte. Helt uden grund. ØV! Og det var endda uden at jeg brugte billedeprogrammet.
Kan det virkelig være rigtigt at jeg IGEN skal aflevere min telefon til rep. med et problem, som kun 2 % af alle iPhone-ejere åbenbart har...? (Det var en kammerat, der arbejder hos Telia, der har informeret mig om, at de ting der var galt med min iPhone til at starte med, var der kun 2% af alle iPhone-ejere der havde, derfor vil Apple ikke åbne telefonen op, de forærer bare kunden en ny i stedet.) jeg må være ufattelig (u)heldig at have fået fingrene i hele to iPhones, der er mystiske og defekte på nogle områder. ØV!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar