25 maj 2010

Dagen idag.

Dagen i dag er gået med at tage en masse beslutninger. Jeg er så småt ved at blive vanvittig, men det vil jeg ikke kede jer med her. Jeg har hjemmedag - igen idag. Startede dagen med at se Hella Joofs film "Se min kjole" - Rigtig god og lidt barsk film. Derefter gik turen på posthuset, og endnu engang inden om Telia, for at aflevere endnu en defekt iPhone. Denne gang var der dog kun et par, store problemer. Den genstarter, når den selv vil - og vil efterfølgende ikke tænde. Først efter en 7-10 min. ventetid, beslutter den sig for langsomt at tænde rigtigt op. Så ind med den. 10 dage, vil der gå, ifølge ekspedienten i Telia. Vi håber.
Beslutninger er der også taget idag. En af dem, er beslutningen om at melde mig ledig, så jeg kan få dagpenge. Min fantastiske idé om at arbejde 'freelance' inden for ældreplejen, gav desværre ikke hvad jeg havde håbet på. Så imorgen går turen op på fagforeningen, hvor jeg kan blive meldt ledig og forhåbentligt få et god råd med på vejen. Dvs. jeg ved faktisk godt hvordan det hele kommer til at foregå, jeg har desværre været ledig et par gange, så jeg kender rutinen.
Det betyder heldigvis ikke at jeg skal stoppe helt som vikar. Jeg skal bare kunne starte på nyt job, fra dag til dag. Jeg har allerede en del ansøgninger ude, så vi venter bare spændt og så må vi se, hvad tiden vil vise.

1 kommentar:

  1. Enig (: "se min kjole" er rigtig god.. lidt barsk.. men god (:
    Håber at du får en god iPhone næste gang :p

    SvarSlet