What a day !

Kære medlæsere! Kender i det, hvor man går i gang med at skrive et indlæg til sin blog, går fra den i 2 sek. - laver mad, spiser OG går fuldstændig KOLD på sofaen, og glemmer alt om det man havde gang i? - Ja, det skete lige for mig. Jeg vågnede ved at jeg fik en sms (mobilen lå lige ved mit øre). Men her får i så indlægget, som så har taget en del timer at skrive, hvis man skal gå udfra tidspunktet, det er udgivet på ;)

Dagen startede meget tidligt idag, i hvert fald i mit univers. Kæresten tog afsted lidt over 8.00 - og på enhver anden morgen, siger jeg farvel og vender mig så om på den anden side, for at sove videre. Men ikke i dag! Jeg var lysvågen. Så jeg besluttede at lade dagen starte, flere timer før den normalt gør. Jeg har jo længe gået og leget med tanken om en piercing i næsen - og idag skulle det være. Så jeg drog op til ham gutten der skulle lave den, allerede lidt over kl. 10. For så at finde ud af, at han ikke ville være der før kl. 14. Så jeg gik en tur i byen, og ville egentligt bare kigge vinduer... Meeeen, fik nu alligevel lidt ting med hjem.

• Et par vaser
• Tusser og lim
• FILM: Snøvsen + Lille Virgil og Orla Frøsnapper
• Et billede
• 3 bøger på bud.

Ja, det kan altså godt være at dåbsattesten siger 22 år - MEN mit sind svarer indimellem til en 5-årig. Bare spørg kæresten ;)
Jeg ELSKER børnefilm! og jeg ELSKER at sidde og tegne med tusser! Jeg elsker faktisk bare at gå i barndom indimellem. Der er bare noget ved, at gå ned i et stadie, hvor man ingen bekymringer skal have om noget som helst, andet om ,hvilken farve man skal bruge til at tegne med.
Jeg tror også det er en sund ting at gøre. Slippe alle "voksen-hæmningerne" (hvis der findes sådan et ord) og kravle ind i sit barnlige sind. Jeg nyder i hvert fald at gøre det - at jeg så gør det ret tit, det er en helt anden snak.
Efter min vandren oppe i byen, nåede jeg lige hjem for at få lidt mad, og derefter tog jeg igen afsted, så jeg kunne komme op og få min længe-ventet piercing. Et skud i næsen, og 70,- senere, blev jeg den lykkelige ejer af en næsepiercing. Den er ikke særlig synlig, hvilket passer mig fint, for har fået den for min egen skyld, ikke for nogle andres. Jeg købte to små stifte, en med en lilla sten og en med en sort. På trods af (ja, jeg kan være trodsig) at den kæmpe kampstens-stift der blev skudt i, egentligt skal sidde i, i op til 14 dage. Ja, så valgte jeg at skifte den ud, allerede da jeg kom hjem. Jeg synes simpelthen ikke jeg ville rende rundt med den store stift. Det er mit valg, og så må jeg tage evt. komplikationer. 7-9-13. Nu må vi se hvad de næste dage bringer.Billedet er taget lige efter min aftenlur, så undskylder det høje hår og de trætte øjne ;)