24 februar 2013

På tur i den virkelige verden

I onsdags steg jeg på toget til Middelfart og besøgte Svigerveninden og hendes mand. De var børnefri for nogle dage og kunne ikke helt finde ud af at lade roen falde over dem, de havde en trang til at 'tage sig af' - så jeg tog af sted og lod mig opvarte i stor stil i et døgn.

Ej, det var nu ikke helt derfor - men dejligt var det. Jeg var blevet inviteret til at kigge i en masse kasser med babytøj, for at se om der var noget jeg kunne bruge. Det var rigtig skønt at være ude, være væk hjemmefra mine faste kedelige vægge og at se andre mennesker. Det blev til et døgn fyldt med en masse snak om alting, primært baby og det at skulle være forældre. God mad, hyggeligt samvær, Scrabble og gennem-roden af en masse virkelig småt tøj. Det blev da også til en mindre flyttekasse med blandede sager, som jeg glædeligt kunne tage med mig hjem. Stort set al tøjet er neutralt - eller kan bruges neutralt. En masse fine børnebøger og så lige, hvad jeg tror bliver en ny form for bibel for mig, nemlig en kogebog med mos og ord om hvad og hvornår Baby M må spise de forskellige ting.
Torsdag morgen var vi et smut i IKEA, da Svigerveninden havde noget hun skulle aflevere - samtidig fik jeg lige købt et puslebord for et af de mange gavekort vi har liggende, så det er endnu en ting der er tjekket af min liste. Hurra for det. Efter IKEA-besøg skulle Svigervenindens piger hentes hos deres mormor, og vi var blevet inviteret til hjemmebag og fint dækket bord om formiddagen. 

Efter et rigtig dejligt døgn med hygge, god mad, hjemmebag, lækker lakrids-mynte-the (må have fat i det), IKEA-tur og mere hjemmebag vendte jeg næsen hjemad. Til trods for et skønt døgn, så var det nu alligevel dejligt at være hjemme igen - kroppen var i hvert fald super glad for at være hjemme og kunne fede den igen igen. Da jeg kom hjem lå der en fin pakke fra min skønne veninde, som altså også har en 'feeling' af at det er et drengebarn der er i min mave - i hvert fald modtog jeg 3 lækre body'er og en lille bamse-rangle. Dog kunne jeg altså godt finde på at bruge dem til en evt. pige også. Der bliver fyldt mere og mere i tremmesengen som vi har stående i stuen - den skulle lige samles da den blev købt brugt, for at se om alt var der, og den står der altså stadig til trods for manglende plads. Det er nu meget hyggeligt.


3 kommentarer:

  1. Aj hvor er det spændende - du må da glæde dig helt vildt! Glæder mig til jeg en dag bliver gravid og skal gå og forberede altid og kigge på sødt til! Ikke dårligt, at du sådan kunne låne en hel flyttekasse med lækkerier med hjem :) Det bliver da spændende at se, hvad køn det bliver, og om din veninde får ret :) Held og lykke med resten af graviditeten!

    Iøvrigt rigtig fin blog, du har. Kunne være hyggeligt, hvis du vil tage et kig forbi min :) Har i øjeblikket en give away, hvor du kan vinde et Daniel Wellington ur: http://www.novaksagenda.dk/2013/02/give-away-daniel-wellington.html

    SvarSlet
  2. Aj hvor er det spændende - du må da glæde dig helt vildt! Glæder mig til jeg en dag bliver gravid og skal gå og forberede altid og kigge på sødt til! Ikke dårligt, at du sådan kunne låne en hel flyttekasse med lækkerier med hjem :) Det bliver da spændende at se, hvad køn det bliver, og om din veninde får ret :) Held og lykke med resten af graviditeten!

    Iøvrigt rigtig fin blog, du har. Kunne være hyggeligt, hvis du vil tage et kig forbi min :) Har i øjeblikket en give away, hvor du kan vinde et Daniel Wellington ur: http://www.novaksagenda.dk/2013/02/give-away-daniel-wellington.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Dét kan du skam også tro jeg gør - både min kæreste og jeg. Vi er virkelig spændte på kønnet - heldigvis er der ikke så længe til at vi muligvis kan få det at vide.

      Tak skal du have :)

      Slet