05 februar 2013

16 uger og 40%

I dag er jeg 16 uger henne - og det betyder at jeg har fuldført 40% af min graviditet - det er alligevel gået stærkt på det seneste synes jeg. Måske der er noget om at 2. trimester skulle være det nemme af dem?

En lille update so far. Kvalmen og den onde madlede forsvandt så småt i uge 13. Det var også der vi så vores lille søde, meget livlige, Baby M for første gang. Dog fik jeg så at vide at jeg havde begyndende bækkenløsning. Men det er umiddelbart (7-9-13) det værste lige for tiden. Men hvis jeg tager mine forbehold, så kan det lige gå an. Dog er det begyndt at gøre mere ondt, være oftere og indimellem kommer der også nogle voldsomme 'stød' i rygraden, så en tur til lægen meget snart, slipper jeg ikke for. Derudover er der småtingene - selvom de kan være irriterende, ubehagelige og gøre ondt, så er det alligevel småting. Ting så som ikke at kunne sove rigtigt om natten, pga. stik og jag i maven, det ikke at kunne vende sig så hurtigt og smidigt som før, allerede ikke rigtig kunne ligge på maven - en ting jeg altid har gjort, oppustethed, ekstrem 'blomstring' i ansigtet - ikke det fedeste at være teenager igen, ekstrem tør hud og kløe, og så lige håret - hvad sker der for at det har fået sit eget liv, sit eget flade elektriske liv. Men igen, det er jo 'bare' småting (endnu).

Nytårsaften var jeg 10 uger og det var også der at jeg sidst var inde og se hvor stor Baby M var i forhold til frugt/grønt. Nytårsaften var Baby M på størrelse med en lime - i dag, uge 16, er Baby M på størrelse med en appelsin. Der sker alligevel lidt derinde bag al fedtet.




2 kommentarer:

  1. GODT, det ikke var et æble!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, så havde jeg ikke kunne tage så fine billeder, for æbler kommer sjældent herhjem ;)

      Slet