15 januar 2013

Baby M


Mød Baby M - en sund og rask lille skabning, der elsker at danse boogie.

Aldrig har jeg haft det SÅ dårligt og båret så mange nerver uden på tøjet, som i timerne op til at jeg skulle scannes. Jeg var nervøs, fysisk dårlig og begyndte at tænke store tanker omkring karma - for hvad nu hvis min omtale af barnet som "parasitten" kom tilbage for at bide mig bag i? Hvad hvis der ikke var liv? For ja, jeg har indtil i dag omtalt den som "parasitten" - den har jo som omtalt i indlægget før, ikke været så god ved mig.
Nu er navnet dog strøget. For når man ligger på den briks der, og får trykket den der ultralyds-dims meget hårdt ned i maven... Når man så, for første gang, ser omridset af ens barn, ligge der med hjertelyd og hvor ultralydsdamen udbryder at den er helt perfekt, lige som den skal være - ja, så kan man jo ikke rigtig tillade sig at kalde den for "parasitten" mere. Så kære læsere, mød Baby M - en helt igennem perfekt baby, der er lige som den skal være på dette stadie. Baby M er allerede et meget livligt barn, det tog ultralydsdamen temmelig nogle forsøg at få bare ét godt billede, for hver gang hun havde trykket på knappen, så skulle Baby M lige bryde ud i en vild boogie - til stor morskab for os.
Det er så småt ved at sive rigtigt ind i min forskruede hjerne nu - at der rent faktisk er et liv i min mave! 
It is happening!

14 kommentarer:

  1. Lisa. Tillykke!!! :) Hvor dejligt ... ja, altså bortset fra, din krop føles som om, den er besat af en alien. At bygge baby er hårdt, hører jeg. Jeg håber, det vender og du kan få nogle lykkelige måneder. Måske er jeg ret uvidende (ved ikke, hvor langt man er henne, når man får nakkefoldsscanning), så hvornår kommer baby ud?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Line. I første omgang, da jeg kiggede på skærmen i går, lignede det faktisk en alien, altså - lige indtil man finder ud af hvad der er hvad ;)

      Baby M skulle gerne berige vores verden d. 23. juli - altså... plus minus ikke :)

      Slet
  2. Tillykke tillykke Lisa! Og først omkring sidste indlæg! Det er totalt ok at være lidt negativ i begyndelsen når man har det så skidt og i forvejen har svært ved at forholde sig til at man virkelig er gravid. Havde selv vild kvalme med begge mine som heldigvis forsvandt efter nogen måneder. Er sikker på at du også nok snart skal få det bedre og så er det lettere at være glad og positiv. Skønt at scanningen gik godt og at alt var iorden♥♥ Og synes kun at det er stærkt og positivt når nogen tør melde ud hvordan de rigtig føler - alt kan ikke males lyserødt ;-) KÆMPE knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Tina ♥
      (havde skrevet et dejligt langt og klogt - synes jeg selv - svar, men det forsvandt, så nu prøver jeg lige igen, til trods for allerede at have glemt hvad jeg skrev)
      Er glad for at der er nogen indimellem der ved og forstår, hvor hårdt det kan være for ens krop. For alting er ikke nødvendigvis lyserødt, og hvorfor så ikke bare være ærlig omkring det, selvom det kan være et ømt emne. Har efterhånden fundet ud af at der faktisk er mange kvinder der har det svært med og i deres graviditet, men det er jo ikke det folk taler mest om, i hvert fald ikke offentlige steder - og så er det jo svært ikke at føle sig anerledes og forkert på den, når alting ikke lige går som dikteret.
      Kæmpe kram til dig og dine ♥

      Slet
  3. Tillykke!!
    Det er dejligt at hører, at din holdning har ændret sig af at se den lille baby :)
    Bare vent - til næste skanning så vil du blive endnu mere begejstret! Og så skulle den kvalme meget gerne være forsvundet! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :)
      Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med 'holdningen', måske det med at kalde den for 'parasitten'? - men jo, der er noget i mig, der har ændret sig, efter rent faktisk at have set 'guleroden' - dog synes jeg stadig det er mega træls, for at sige det mildt, at være så hårdt ramt - men hey, vi satser stærkt på at det snart er på vej retur, det meste af det i hvert fald - og så skal det hele bare nydes endnu mere :)

      Slet
  4. Næ hov... den er smuttet min næse forbi.
    TILLYKKE, TILLYKKE, TILLYKKE med de lykkelige omstændigheder. :D

    SvarSlet
  5. ÅH, STORT TILLYKKE, LISA OG LARSEN!! Hvor langt er du henne, og hvornår har du termin? :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nicoline! Jeg er i dag 13+2 og har termin d. 23. juli :)

      Slet
    2. Jeg er ellevild på jeres vegne - hvor må det være stort! Jeg vil med glæde dele fødselsdag med Baby M, hvis nu du skulle gå bare en enkelt dag over termin ;)

      Slet
    3. Det er rigtig stort - er også edderspændt! Et er at veninder og familie har småbørn, men pludselig at skulle have sit eget, det bliver vildt!

      Uh, ja, det må vi jo så se på ;)

      Slet
  6. Dejligt at se at spiren har det godt. :)

    SvarSlet