08 november 2012

Fødselsdagsfejring

Bonusfar fyldte år i lørdags, og havde i den forbindelse et ønske om at vi børn stod for en tre retters menu, så han kunne slappe af og ikke skulle løfte en finger, desuden skulle det være en overraskelse hvad menuen stod på. Egentligt var meningen at min mor skulle have hjulpet os i køkkenet, men da hun var godt sat til af en forkølelse, så lod vi hende slappe af og koncentrere sig om sit helbred. Så i søndags drog vi til Svendborg og vi børn overtog køkkenet, heldigvis havde vi Larsen med os, som jo er temmelig ferm i et køkken, for min bror og jeg er ikke de skarpeste skeer i skuffen, når det kommer til madlavning.
Maden var en succes, selv min kræsne bror smagte på de forskellige sager. Jeg har ikke nået at få skrevet den eksakte menu ned, og min kære kæreste er jo en temmelig travl mand for tiden, med ny praktik. SÅ, i må nøjedes med at jeg lige skriver det, som jeg husker det. 

Forret: 
Bagt knoldselleri, pocheret æg, 'krymmel' af kyllingeskind, purløg og hasselnødder.

Hovedret:
Andebryst, løgpuré, blancheret blomkål, råsyltede brombær, rødbede, kæmpe-radise-ting + en ting jeg ikke kan huske. Dertil små kartofler og en lækker sauce.

Dessert: 
Chokolade-ting, kogt bærsymfoni, hindbær, brombær, karameliseret rugbrødscrumble, citronmelisse.


1 kommentar: