05 august 2012

Lillebror ♥

Ét af de vigtigste mennesker i mit liv. Min fantastiske ven og højtelskede brormand. Der er 8 år imellem os. Jeg overværede engang et foredrag hvor en klog mand sagde, at hvis der er mere end 6 år mellem søskende, så er de egentligt 'enebørn' - det passer bestemt ikke i vores tilfælde. Sommetider, så er jeg på nippet til at kalde ham for min storebror - han er sku så voksen og moden af sin alder - og så passer han godt på mig. Se nu bare i fredags. I fredags havde jeg, som i ved, endnu en dårlig dag i rækken af mange. Pludselig tikker der en besked ind: "Jeg er i byen, skal jeg kigge forbi senere?" Brormand var i 'min' by og kiggede ind, for hvad der skulle være en kort bemærkning, da han havde planer om at skulle til fest. Jeg ELSKER at være sammen med min bror - jeg er altid garanteret et smil på læben eller et grineflip når han er i nærheden. Der skal ikke den store hovedregning til at regne ud at min dårlige dag, så småt (og heldigvis) blev vendt til en bedre dag, lige så snart han trådte ind ad døren. Til mit 'held' nød brormand også mit selskab, og var egentligt ikke i det store festhumør, da først han var begyndt at flade ud her. Så hvad der skulle være et kort besøg, blev til en super hyggelig aften med dårlige jokes om OL og en del grineflip. Nårh jah, og så blev han da lige indtil lørdag eftermiddag. Efter en dosis 'lillebror' er det gode humør steget. Så TAK søde, skønne, elskede Lillebror - for at få mig i et bedre humør! 

I dag har der været gratis musik i Krøyers Have i Svendborg i anledningen af Svendborg Festdage. Outlandish skulle blandt andre gå på scenen - og jeg ville rigtig gerne have været der, men var alt for træt efter min nattevagt. Se så lige hvor sød ham min kære bror var for nogle timer siden. Han sendte mig dette billede med teksten "Så er du lidt med." 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar