09 august 2012

Jibber jabber, blibber blabber!

 Billede fundet på google.

Den fornuftige Lisa - ville være på vej i seng eftersom hun skal op på arbejde i morgen tidlig. Den knap så fornuftige Lisa valgte at falde i søvn på sofaen og sove tre timer af eftermiddagen væk, så hun da overhovedet ikke er i nærheden af træt, når hun burde være det!

Græsenken Lisa - blev super glad da Aslan (i det mindste) stod og ventede på hende, da hun kom hjem fra arbejde. Efter en dag hvor hun havde glemt sin telefon og åbenbart regnede med at en masse folk ville have fat i hende, kom hun hjem til et (næsten) tomt hjem og hvor ingen havde prøvet at få fat i hende. Dog var der 25 mails i indbakken, men det var kun fra TS, hvor jeg havde stillet et spørgsmål i en annonce, og så liiiige havde glemt at afmelde mig igen, da jeg havde fået mit svar.

Den ultimative klodsede Lisa - måtte bide sig meget hårdt i læben for ikke at skrige, da hun efter at have sat sin cykel fra sig i porten, ville afværge at den fik flere buler, da den var ved at vælte og skrabede sin arm hen ad den nuprede betonvæg - og ja, armen er dén arm. Så nu er min fine sløjfe blevet plettet i form af hudafskrabninger og små væskefyldte bobler. 

Den kedelige Lisa - bruger sine dage alene på så lidt så muligt, for ikke at sige absolut ingenting. Andet end arbejde, selvfølgelig. Derfor tror jeg at den står på en lille bytur imorgen hvor jeg alligevel skal have hentet lidt på posthuset, når jeg har fri - måske Søstrene Grene skal have et visit. Det viser sig jo rundt omkring i blogland, at de har ret fine sager for tiden.

Den tænkende Lisa - er så småt begyndt at skrible ønsker ned, så der kan blive skiftet lidt ud i ønskerne her på bloggen. Bl.a er den hvide KUBUS-stage et ret stort ønske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar