22 august 2012

Alenetid vs. Kærestetid

Det går alt for stærkt, for mit lille hoved, for tiden. Synes at dagene hvor Larsen er udenbys er evigt lange, samtidig, så fatter jeg ikke hvor tiden bliver af, når vi endelig har et par dage sammen. Jeg går helt i panik, når vi når til mandag aften og jeg ved at han skal af sted næste morgen. Hvor er det dog egentligt sølle. Det ville være SÅ fedt at kunne fortælle jer hvor meget jeg nød alenetiden, og alle de ting jeg havde gang i, nu jeg var alene. Men det kan jeg ikke, det ville være at lyve. Sandheden er jo at jeg ikke kan fordrage at skulle være alene så lang tid ad gangen, og alle de ting jeg burde have gang i - i ved, alle de projekter jeg har - de er bare ikke motiverende nok, når man sidder ganske alene. Selvom Larsen, eller nogen anden ikke gider deltage i mine små projekter, så er det SÅ meget mere hyggeligt at sidde med dem, når HER ER ANDRE END MIG SELV!
Jeg kan godt se at det langsomt overtager bloggen, alt det her negativitet fra min side - men i skal vide at jeg prøver. Jeg prøver virkelig at finde det positive sind frem og prøver at holde det negative på et minimum på bloggen. For let's face it, hvem gider kigge med på en blog, hvor der efterhånden kun er negativt prægede indlæg. Altså personligt ville jeg hurtigt selv blive træt af det. 
Nu lyder det som om, at Larsen er min verden og at når han ikke er her, så har jeg intet liv. Det er næsten også sandheden, hvis man skal se det, sådan HELT sort på hvidt. Forklaring må følge en anden dag - nu skal jeg jo til at lære ikke at være så GOD DAMN negativ!

Larsen havde tidligt fri i lørdags, hvilket jo gav os en ekstra aften i hinandens selskab. Dagene er fløjet af sted, som de jo gerne gør, men vi har da fået lidt ud af dem. Bl.a. var vi på rov i fælleshaven efter æbler og hyldebær. Æblerne blev både til lækker æblegrød og en lidt mislykket æbletærte. Hyldebærene skal syltes, en opgave JEG skal fuldføre i dag, for den kære Larsen. Nu håber jeg at jeg kan finde ud af det. Han har da heldigvis sendt mig en mail med, hvad jeg skal gøre. Håber det bliver godt, det skal nemlig bruges til hans nytårsmenu - jep jep, den kender han allerede, men det er ikke noget nyt. Faktisk så er det lidt sent for ham, han plejer gerne at have styr på den i maj måned. Anyways! Er i klar over hvor kedeligt et job det er, at skulle sidde og plukke stilkene fra de bitte små bær? Larsen klarede det faktisk selv, jeg tror jeg maks hjalp med en håndfuld eller to. Det var simpelthen for kedeligt! Godt det ikke er mig, der vil være kok!
Vi, eller JEG gik også i barndom da vi var oppe og handle ind, så jeg har spist ansigtsmadder - ikke en særlig fantastisk spise, faktisk er den ret syntetisk den der Frække Frederik. 
Jeg er også så småt startet med, eller i hvert fald, prøver på at være lidt kreativ. Jeg har nemlig besluttet mig for at min fødselsdag i år skal fejres for HELE familien, samlet, både min egen lille og Larsens store - så brainstormingen er gået i gang - og lad mig bare sige at der ligger lister for alt, over alt!


10 kommentarer:

  1. Ååååh, jeg kender det. Jeg havde en kæreste der gennem vores 5 år lang forhold var både i militæret og et halvt år på højskole. Jeg var ved at gå HELT op i limningen begge gange!!
    Håber snart han kommer hjem for good.:)

    SvarSlet
  2. ...altså håber DIN kæreste snart kommer hjem for good (ikke min eks.), hahaha :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor skal de også bare forsvinde sådan? Helt ærligt! Ha ha.

      Jeg under ham virkelig at have fået nogle ugers praktik på restauranten, men jeg HADER at undvære ham. Selvom vi snart runder 10 år sammen, så er jeg ikke 'vokset' på den konto, med at lære at være alene hjemme - tværtimod!
      Larsen snakkede også om at ville udsendes osv. efter sin værnepligt. Heldigvis for mig, fandt han på noget andet at lave. Tihi.

      Vi startede jo egentligt vores forhold med de første mange år, kun at ses i weekender og ferier, mest af alt fordi vi var så unge og stadig boede hjemme - i hver vores by.
      Men det var dengang, nu er jeg (næsten) voksen og vil selv bestemme - så skal jeg da ikke alt det der weekend-kæresteri igennem igen, hvis du spørger mig! Ha ha!

      ... men som sagt, så under jeg ham det - og selvfølgelig skal han da være derovre. Men derfor må jeg godt være egoistisk indimellem og kun tænke på mig, mig, mig.

      Slet
    2. *SUK* Ja, man vil så gerne være en overbærende, rummelig og roooolig kæreste, men i virkeligheden vil vi KUN have vores kærester til at ligge i ske med os, og nusse os i håret. FAKTUM! ;)

      Slet
    3. Jeg kunne ikke have sagt det mere præcist! Faktisk, så har jeg lige taget et printscreen og har klippet din kommentar ud - den er nu et billede på Larsens desctop, så ser han det når han kommer hjem. Vi havde nemlig en snak om lige præcis dét, her den anden dag. Ha ha!

      Slet
  3. Jeg kan altså godt forstå, det er hårdt, når han er væk så lang tid ad gangen. Jeg håber dog, at du får mere 'energi' af at komme i gang med de forskellige sysler, så du lettere kan få tiden til at gå :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil sige at sidste uge, hvor jeg lå på langs og var alt for svag til noget som helst - den var hård! Men som du så rigtigt siger, så går tiden forhåbentligt lidt hurtigere, nu hvor jeg igen er frisk og kan komme i gang med de tusind ting jeg vil. Bl.a se Grey's Anatomy sæson 1-6. Tihi..!

      Slet
  4. Det er vel egenligt bare rarest at være sammen med den, man elsker... Ellers havde man vel valgt en anden, ik?
    Jeg har stadig svært ved at komme ordenligt tid i seng og sove godt, når Herren er på arbejde - og det er med 2 små poder i huset, der benytter enhver undskyldning for at stå op midt om natten og putte med mor i den store kolde dobbeltseng ;-)
    Og så tror jeg da lige, jeg knækkede nødden, mht. den adresseliste! ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo lige præcis derfor. Jeg ELSKER jo at være sammen med ham.
      Årh, det må da være hyggeligt at putte med ungerne. - og ja, det tror jeg da også at du gjorde. tihi.

      Slet