11 maj 2012

Stædige veninder og deres mødre

Jeg har simpelthen den mest fantastiske veninde! - okay, det er løgn, jeg har nogle stykker - men det her er simpelthen for meget. For meget på den der ej-det-gør-du-altså-bare-ikke-måde. 
8 måneder, som i OTTE(!) er det siden at jeg sidst har set min aller bedsteste veninde og hendes yndige barn. Sidst vi sås var da vi var inde og rocke ørerne - og for mit vedkommende, savle lidt over ham der Liam til FredagsRock i Tivoli - og det var altså i september måned. Det har overhovedet ikke været vores hensigt at der skulle gå så længe, men sygdom og almen travlhed har gjort at vi nu sidder her, så længe efter og prøver at finde ledige dage i vores kalendre, så vi kan ses. Det går ikke så godt, med sidstnævnte. Mest af alt, fordi at vores økonomi herhjemme, ikke tillader ret meget sjov og ballade for tiden. Det koster jo desværre lidt at tage på sådan en tur. Men så er det jo heldigt at man har en udsædvanlig stædig veninde, der ikke spørger, men nærmere beordrer én til at tjekke billetpriser osv. når hun ved at man lige har et par fridage i næste uge. Efter utallige gange at have skrevet - Du skal IKKE bruge dine penge på mig! - for derefter at modtage en besked om at hun sørger for kost og logi, og så sponsorerer hendes mor turen, ja, så måtte jeg jo overgive mig og sige ja tak til en lyntur over til min kære veninde. Så nu sker det rent faktisk! På mandag, klokken meget tidligt (satser jeg på) rejser jeg mod Hillerød for at nyde et døgn med sladder, tøsefnidder, mere sladder og sikkert en masse andet. Jeg GLÆDER mig! Og siger mange, mange, MANGE tak til søde Mor G, for at sponsorere og tak til min skønne veninde, for at være så god damn stædig!

Billedet er faktisk fra sidst vi sås - smukke som altid!
(og en del mere hår på mit hoved, end nu)

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Ja, ja og JA!!!
      Kan mærke at det lige præcis er det jeg har brug for!

      Slet