Blah... og noget om en puttesok.

Torsdag. Fridag. Regnvejr. Dovenskab. Jeg er sku lidt dvask i dag - orker ikke rigtig noget, men har som altid rigtig mange ting der burde gøres. De sidste par dage har været sådan lidt øv, når det er kommet til mit humør. Har ikke helt kunne finde ud af hvilken "maske" jeg har skulle tage på, den med mundvigerne oppe eller den hvor de hænger. Dagene har været lidt mere end 'one of those days'-agtige. Tanker har fyldt mit hoved - primært de der åndssvage bekymringer, som man jo egentligt bare burde lade ligge og så tage tingene som de kommer. Men det er jo mig vi snakker om, dronningen af bekymringer. Jeg er i hvert fald ret god til at lade dem overtage.

De dage her, de negative dage, de dumme dage. De er jo egentligt en del af min tilværelse - det er bare så forbandet længe siden, at jeg har haft sådan nogle dage, at jeg næsten vil vove at påstå, at jeg har glemt hvordan man kommer igennem dem. Jeg har det jo faktisk super dejligt - godt nok er jeg på medicin, men jeg er ovenpå, frisk og frejdig, tilbage i mit vanlige jeg - den glade, altid smilende. Måske lever jeg indimellem lidt i en drømmeverden, og derfor kommer det som et chok for mig, når jeg pludselig har en dårlig dag? Måske jeg i min drømmeverden, et øjeblik har glemt, at jeg rent faktisk stadig er syg?

Anyways, nok om det - når jeg befinder mig i denne kedelige zone, så er det rart af have en fridag der kan bruges på sofaen, under dynen - med ligegyldigt tv på skærmen, lækker the i koppen og hyggen fra en puttesok. Herhjemme har vi en hyggelig og varm puttesok. De er faktisk ret nemme at 'lave'.

Man glemmer en stor og dejlig striksok på gulvet, derefter lukker man sine dyr ud. I løbet af dagen, er sokken forsvundet og så skal man gå efter en sød, pivende snorken. Oftest er den lyd at finde, inde på vores lille 'græsplæne' i soveværelset. Når den søde snorken er lokaliseret, står det en frit for at tage puttesokken op, og tage den med ind og putte i sofaen, eller hvor man nu har lyst.

Puttesokken in action. En levende varmepude.
Hera lå godt gemt i sokken
så jeg måtte lige rulle kanten lidt ned, så jeg kunne få et billede.