26 april 2012

Hurra!

Jeg synes godt nok ikke der er så mange timer i døgnet i dag, som der plejer at være. Til trods for en dag i går, hvor jeg burde have lavet en masse - men ikke liiige fik nået det. Så har jeg haft alt for mange ting at skulle i dag, men ikke tid nok. Men de mindst vigtige ting, besluttede jeg mig for, at de må gøres imorgen.
I dag efter mit besøg hos hudlægen, tonsede jeg rundt i byen for at hente forskellige ting og et besøg i Matas efter en ny neglelak, resulterede også lige i en lyn-manicure. Skønt!
Eftermiddagen er blevet brugt ude hos svigerfar og bonussvigermor, i selskab med bl.a hende her og hendes søde rødtoppe. Vi fik vendt verdensituationen, spist lækre müsliboller og blev langt om længe færdig med alt det avisklipperi til den fine konfirmationsgave, der skal gives på søndag. Desuden fik jeg fine sager med derude fra, der var faktisk lidt fra alle dem jeg tilbragte eftermiddagen med. Z havde købt nogle sager for mig, som jeg fik med hjem i dag + lidt ekstra søde ting, som hun syntes jeg skulle have. Derudover fik jeg et fint billede med hjem, som bonussvigermor har lavet engang, og et par gummistøvler fra hendes yngste datter - som lige passer mig. Den bedste "gave" er dog næsten denne:
Vores stole herhjemme, som er 6 skalstole i 6 forskellige mørke farver, er egentligt svigerfars. Vi har haft 'lånt' dem siden Larsen og jeg flyttede sammen, og selvom jeg længe har drømt om at gøre et eller andet ved dem, har jeg ikke ville, da Larsen gang på gang har meddelt at det jo er hans fars. Nu er det jo sådan at svigerfar bor i stort hus, med fine nye møbler der passer dertil og jeg har længe tænkt på om han i virkeligheden ville have sin stole tilbage, på noget tidspunkt. Nu synes jeg snart der skal ske noget med de stole, så i dag fik jeg taget mig sammen og ikke mindst, fik husket at spørge svigerfar om de stole der. Hans melding lød på at han ikke rigtig så de stole som hans egne mere, og at han jo egentligt ikke skulle bruge dem, så de er hermed blevet vores. Jeg takkede mange gange og sagde at det var dejligt, for så kunne jeg langt om længe male dem. Nu kommer det helt fantastiske så - svigerfar, som er en helt fantastisk autolaker, spørger om han så ikke også skal male dem for os. JO TAK! Så nu, oveni at have fået ejerskabet over stolene, så bliver de også perfekt malet af en prof. Juhu! Hurra! - og længe leve svigerfar!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar