24 april 2012

Et kys farvel

Rettere sagt - mange kys farvel. Græsenke - er min nye titel - i hvert fald indtil på søndag. Larsen er draget til KBH her til aften, for imorgen starter han sin mini-prøveuge på en københavnsk restaurant. Hvis kemien er der mellem ham og personalet, i de kommende dage, så er det meget muligt at Larsen endelig har fundet sig en elevplads, men det må tiden vise. Mine fingre, tæer og alt muligt andet er i hvert fald krydset for, at de vil have ham som elev. Dagene herhjemme skal gå med lidt af hvert, bl.a arbejde - og det er jo godt nok, når nu jeg er så dårlig til at være alene i flere dage ad gangen. Men jeg lærer det vel på et eller andet tidspunkt. I de kommende dage skal jeg også lige nå og have gang i klipperiet af den kæmpe sæk aviser jeg har stående, vi skal nemlig til konfirmation på søndag, og jeg har lovet at lave en lille del af den fine gave som vi skal give væk. Indtil videre går min aften dog med samtaler med hele 3 veninder på én gang. Længe leve Skype, Facebook og mobiltelefonen! Og så er jeg godt begravet i denne lækre stak Mad & Bolig-blade, jeg fik med hjem fra de gamle. De skulle bare ud, og så sagde jeg ja tak til lige at nuppe dem med hjem - for som min gode veninde siger "Man smider altså ikke boligblade ud" - og det kan hun jo have ret i. 

2 kommentarer:

  1. Selvom det er nemt at sige, så nyd alene tiden så godt du kan:) God alene tid og arbejdslyst !

    Jeanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg vil også bestræbe mig på at nyde dagene for mig selv, og få set alle de tøsefilm som Larsen alligevel ikke gider se. Hehe.

      Slet