08 december 2011

Pebernødder i forklædning

Chokoladeovertrukket pebernødder - en smule tørre, skulle nok have gjort det samme dag som jeg bagte pebernødderne, imens de var lune og bløde. Det ved jeg til næste gang. Men hold nu op! Det tager dælme sin tid at overtrække - også selvom mine pebernødder nok er lidt større en gennemsnittet. Derudover har jeg æltet en kransekagemasse sammen, som skal eksperimenteres med i morgen, eller i løbet af weekenden. Jeg har sagt ja til at lave kransekagen til nytår, og da jeg ikke har prøvet det før, tænker jeg at lidt øvelse ikke ville gøre noget. Imens jeg står her og blogger live fra køkkenet, så er Larsen i fuld gang med aftensmaden. Han fik en idé på vej hjem i toget, og den skal selvfølgelig udføres. Noget med nogle koteletter, digestive-kiks, blomkål, en røgmaskine og en hulens masse smør! Spændende...! 

4 kommentarer:

  1. Ved ikke om du ved det.. Men, tip jeg fik af min bagerbror: Kransekagen bliver mest lækker hvis du kan nå at fryse den ned inden du skal bruge den..!

    SvarSlet
  2. Er det den færdige kransekage eller massen der skal fryses ned?
    Vi snakkede faktisk om det herhjemme, med hensyn til at fryse den færdige kage ned, men vi kom aldrig frem til noget.

    Tak for tippet ;)

    SvarSlet
  3. Sjovt! Jeg smagte sådan nogle pebernødder hos min lokale blomster/nips pusher forleden - de var dælme go'e!

    SvarSlet
  4. De ER nemlig gode! Selvom man ikke lige tror det - jeg gjorde i hvert fald ikke, da jeg blev introduceret for dem sidste år. Men MUMS!

    SvarSlet