11 november 2011

Dagen med en masse 1-taller!

(Vil på forhånd advare om indlæggets indhold af BROK!)
I dag er en helt speciel dag... og bla bla blahhh... Okay, ret skal være ret, i dag ER en speciel dag. Datoen kommer vi ikke uden om - den indeholder en masse 1-taller. Dagen har for nogen garanteret budt på en masse glæde. Folk der gifter sig på de specielle datoer, der er folk der er blevet forældre, søskende, bedsteforældre, onkler, tanter osv. - det er fredag, så mange ser nok frem til en fremragende weekend med fest og farver eller hygge med dem de holder af. Der er også dem der tror på alt mellem himmel og jord, og for dem, ja så betyder denne dato garanteret også noget specielt. Noget godt. En ny start måske. 

Jeg starter på ny i dag. Jeg starter på ny, ved at erklære mig dømt ude. Sådan går det når man er lidt for kæk og tror at man kan klare hele den store verden, ene kvinde. Det kan man ikke. I hvert fald ikke når man er mig. Så nu er jeg 'tilbage' - tilbage hvor jeg har været en del gange før. Bestemt ikke et sjovt eller livsbekræftende sted at være - tværtimod! Jeg er ked, led og p**** træt af at skulle være her. Jeg kan ikke forstå at jeg skal lægge krop og hjerne til dette. Én ting er sikkert, jeg kommer ikke igennem det uden en følgesvend. Denne følgesvend er bestemt ikke noget jeg er stolt af - men jeg kommer ikke igennem uden. Denne gang må jeg bare indse, at det ikke nytter noget som helst, for nogen som helst, at droppe sin følgesvend på halvvejen, bare fordi alt er lyserødt. Denne gang må jeg være standhaftig. Måske for resten af livet - hvem ved hvor længe jeg skal være på denne rejse...

Jeg har heldigvis et fantastisk bagland med mig på denne ufrivillige rejse. De har været der hver eneste gang. Jeg er dybt taknemmelig for at have min fantastiske kæreste, dejlige veninder og skønne familie til at hjælpe mig. Af hjertet tak til jer alle. Og undskyld at jeg for tiden ikke kan være den optimale kæreste, veninde eller datter.

7 kommentarer:

  1. Tillykke med at du nu starter på en ny. Vi er flere der har brug for hjælp til at komme igennem det hele, og det skal vi ikke være flove over! :)
    Søde, skriv til mig, hvis du har brug for at snakke. Jeg har været der hvor du er nu...

    Kh. fru H-T

    SvarSlet
  2. Tænker på dig og er kun et opkald væk <3

    SvarSlet
  3. Tanker til dig... Startede for 3 uger siden påny - og det er sgu en fandens tung rejse, specielt i starten!
    <3 kram

    SvarSlet
  4. Hvor dumt det end lyder, så er jeg glad for at jeg ikke er alene. Selvom jeg bestemt ikke syntes om at nogen som helst, skal gå at have det sådan her.

    Tak for jeres hilsner. De varmer <3

    SvarSlet
  5. Søde Lisa. Synes det er et så fint indlæg som alle de andre du skriver.. Du er rigtig dygtiig til at skrive. Men jeg føler lidt at jeg ikke helt forstå dit indlæg.. er det noget intern os "fremmede" læsere ikke helt skal forstå ? :) Hvis det forholder sig sådan, så vil jeg bare rose dit skriveri og ikke spørge mere ind...

    Hilsen jeanne

    SvarSlet
  6. Jeanne: Det er intet jeg skjuler, jeg valgte bare at skrive det på en anden måde. Men kort fortalt er min depression kommet igen, og jeg er nu startet op på medicin. Tak for din besked :)

    SvarSlet
  7. Åhh på den måde okay:(.. Jamen jeg kender dig slet ikke på den måde til at vide at det var det. Jeg var lige pludselig nervøs for at det var en "værre" sygdom. Men jo, det er hårdt at kæmpe med! Stadig smukt skrevet og nu giver det lidt mere mening. Held og lykke med det hele og godt at høre at dit bagland er der for dig:)
    Jeanne

    SvarSlet